FC Nordsjælland ude af Europa efter græsseligt nederlag i Bulgarien

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

FC Nordsjælland ude af Europa efter græsseligt nederlag i Bulgarien

Opdateret
Andreas Schjelderup i kamp om bolden mod Ludogorets.
Andreas Schjelderup i kamp om bolden mod Ludogorets.Profimedia
FC Nordsjælland havde muligheden for at sikre videre passage i Conference League med blot uafgjort i sidste gruppekamp, hvor de mødte Ludogorets på udebane. Et hold, de i det omvendte opgør i Farum udraderede med hele 7-1. Det endte dog med en sejr til Ludogorets, der dermed selv gik videre på FCNs bekostning.

Som beskrevet tidligere af Flashscore, så havde bulgarerne fået vendt skråen gevaldigt siden ydmygelsen, blandt andet på baggrund af en større udrensning i ledelsen.

Spillerbedømmelser
SpillerbedømmelserFlashscore

De var således inde i en sand sejrsstime, og det kunne ses på banen i en første halvleg, der bød på fornuftige forsøg fra begge hold, selvom FCN havde døjet med at ramme hinanden, og det var ganske bemærkelsesværdigt, at der blot stod 0-0 ved pausen. 

Ligeledes pudsigt var det, at hjemmeholdets angriber Bernard Tekpetey stadig var på banen efter to voldsomme aktioner, deriblandt et albuestød på Martin Frese, kun havde resulteret i et enkelt gult kort

I anden halvleg fortsatte den ret ophedede kamp, nu med et endnu mere tændt Ludogorets, med at hænge på kanten af vippen.

Benjamin Nygren satte efter en times spil et hovedstød på stolpen, kort efter at den tilbagevendte Andreas Hansen i FC Nordsjællands mål med nød og næppe havde vippet et stærkt, bulgarsk forsøg forbi stolpen. 

Med knap ti minutter igen af ordinær spilletid indtraf katastrofen så for Nordsjælland.

Jakub Piotrowski fik alt for god plads til at afslutte, og da hans ellers blodfattige skud ramte Kian Hansen på vejen, var Andreas Hansen chanceløs. 

Eftersom Fenerbahce samtidig cruisede sig til en 4-0-sejr mod bundproppen fra Trnava, var Farum-holdet dermed på vej helt ud af Europa.

I momentet efter sendte Marcus Ingvardsen endnu en afslutning på stolpen på en gigantisk mulighed, og Nygren gjorde ham bedriften efter på riposten, som han sendte langt over mål.

Benjamin Nygren græmmer sig over en forspildt mulighed
Benjamin Nygren græmmer sig over en forspildt mulighedProfimedia

Ludogorets havde forståeligt nok ikke just travlt med at få sat spillet i gang ved spilstop efterfølgende, og tæt på de 90 minutter skulle keeper Sergio Padt have lægehjælp til noget, der ikke så særligt karrieretruende ud. Han kom da også på benene igen. 

FCN pressede på, med hvad de havde, men der var ikke meget effektivt over det. Et par udmærkede frisparksmuligheder blev formøblet, og det udlignende mål virkede langt væk. Det forblev det med at være 

Stillingen på 1-0 holdt nemlig til slut, og trods lidt af en matchbold går Nordsjælland dermed glip af deres første tur videre fra et europæisk gruppespil efter et dumt nederlag på 0-1, der nemt kunne være drejet til det danske holds fordel.

Men det var i sandhed en aften, der bød på stolpe ud for FCN. 

Kampstatistik
KampstatistikFlashscore