Slovenien og Tjekkiet skal til EM efter sejre i sidste runde

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Slovenien og Tjekkiet skal til EM efter sejre i sidste runde

Opdateret
Den tidligere FCKer Benjamin Verbic blev helt for Slovenien.
Den tidligere FCKer Benjamin Verbic blev helt for Slovenien.Profimedia
Slovenien gjorde mandag aften arbejdet færdig og kvalificerede sig for kun anden gang til en EM-slutrunde.

Hjemme mod Kasakhstan var kravet et point, men slovenerne vandt 2-1 efter et scoring på straffespark af RB Leipzig-profilen Benjamin Sesko og et sejrsmål af den tidligere FC København-profil Benjamin Verbic.

Slovenien tog dermed andenpladsen i gruppe H efter Danmark.

Slovenerne sluttede ligesom Danmark på 22 point efter ti kampe og havde endda en bedre målscore, men danskerne tog førstepladsen med det bedste indbyrdes regnskab.

Slovenien var for første og eneste gang med ved EM i 2000 i Holland og Belgien, hvor det blev til exit efter gruppespillet efter to uafgjorte samt et smalt nederlag til Spanien.

I den sidste kamp i gruppe H sikrede den tidligere Esbjerg-spiller Pyry Soiri med to træffere på udebane Finland 2-0 over San Marino.

Også Tjekkiet sikrede sig mandag aften sin plads ved slutrunden i Tyskland næste sommer.

Moldova var kommet til Olomouc med store drømme om sin første store slutrunde, men trods fraværet af spillere, der var blevet sat af for at gå på natklub, var tjekkerne bedst og vandt 3-0.