Gavis knæskade får spansk sejr til at føles som nederlag: "Vi kan ikke fejre sejren"

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Gavis knæskade får spansk sejr til at føles som nederlag: "Vi kan ikke fejre sejren"

Gavi måtte søndag aften forlade Spaniens kamp mod Georgien efter en halv times tid, med hvad der lignede en alvorlig knæskade.
Gavi måtte søndag aften forlade Spaniens kamp mod Georgien efter en halv times tid, med hvad der lignede en alvorlig knæskade.Cesar Manso/AFP
Spanien satte søndag et fornuftigt punktum for EM-kvalifikationen med en sejr på 3-1 over Georgien, men det er ikke det, der fylder efter kampen.

Efter bare 23 minutter humpede Barcelona-stjernen Gavi grædende fra banen med det, der lignede en knæskade.

Omfanget af skaden kendes endnu ikke, men landstræner Luis de la Fuente føler med den 19-årige midtbanespiller.

"Det er et meget svært øjeblik for Gavi, Barcelona, landsholdet og mig. Det føles, som om vi har tabt kampen."

"Det er den grimme side af fodbold. Jeg er meget ked af det. Vi må vente og se omfanget af skaden. Det er den mest bitre sejr, jeg har oplevet i mit liv," siger han ifølge Reuters på pressemødet efter kampen.

Allerede inden kampen havde Spanien vundet gruppen, der også tæller Skotland, Norge og Cypern.

Ferrán Torres og Robin Le Normand samt et georgisk selvmål sørgede for den resultatmæssigt gode afslutning.

"Vi kan ikke fejre sejren, som vi havde ønsket. Gavis skade er et hårdt slag, og jeg er ramt af det," siger Le Normand.

Torres er til daglig holdkammerat med Gavi, og knæskaden fylder også hans tanker.

"Vi kender endnu ikke omfanget af skaden, men når man ved, hvor stor en kriger Gavi er, tror vi, at det kan være alvorligt," lyder det fra angriberen.

Barcelonas første opgave efter landskampspausen er lørdagens hjemmekamp i La Liga mod Rayo Vallecano. Tre dage senere venter FC Porto i Champions League.