14-0: Mbappe scorede hat-trick da Frankrig udraderede Gibraltar i historisk ydmygelse

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

14-0: Mbappe scorede hat-trick da Frankrig udraderede Gibraltar i historisk ydmygelse

14-0: Mbappe nettede hat-trick da Frankrig udraderede Gibraltar i historisk ydmygelse
14-0: Mbappe nettede hat-trick da Frankrig udraderede Gibraltar i historisk ydmygelseProfimedia
Kylian Mbappe scorede hat-trick, da Frankrig ydmygende Gibraltar med 14-0 i kvalifikationen til EM.

Frankrigs fodboldlandshold vandt lørdag aften med hele 14-0 hjemme over Gibraltar i EM-kvalifikationen.

Det var Frankrigs største sejr nogensinde og Gibraltars største nederlag.

Gibraltar, der er en miniputnation i fodbold, blev reduceret til ti spillere ved stillingen 3-0. Det gjorde det til en lang aften for amatørspillerne i Nice.

Det var Frankrigs syvende sejr ud af syv mulige i kvalifikationen. Frankrig havde allerede inden kampen kvalificeret sig til næste års EM-slutrunde i Tyskland.

Et selvmål af Gibraltar satte Frankrig i gang efter tre minutter, og et minut senere gjorde angriberen Marcus Thuram det til 2-0. Warren Zaire-Emery øgede til 3-0 efter 16 minutter.

Framkrig - Gibraltar
Framkrig - GibraltarFlashare

Kort efter blev Gibraltar reduceret til ti spillere, da Ethan Santos så rødt efter en grov tackling.

Frankrig udnyttede overtallet til at score yderligere fire gange inden pausen ved Kylian Mbappé på straffespark, Jonathan Clauss, Kingsley Coman og Youssouf Fofana.

I anden halvleg nettede franskmændene syv gange mere.

Adrien Rabiot gjorde det til 8-0 efter 64 minutter, inden Coman med sit andet mål øgede til 9-0 to minutter senere.

Indskiftede Ousmane Dembele nettede til 10-0, inden Mbappé med to mål nåede op på et hattrick.

Angriberen Olivier Giroud, som også var blevet skiftet ind, leverede de to sidste mål i målorgiet.