Medier: Jon Dahl Tomasson er færdig i Blackburn

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Medier: Jon Dahl Tomasson er færdig i Blackburn

Medier: Jon Dahl Tomasson er færdig i Blackburn
Medier: Jon Dahl Tomasson er færdig i BlackburnProfimedia
Den danske fodboldtræner Jon Dahl Tomasson er snart fortid i Blackburn Rovers fra Englands næstbedste fodboldrække.

Ifølge engelske Daily Mail og danske TV 2 pågår der onsdag forhandlinger med danskeren om at fratræde sin stilling som klubbens manager med omgående virkning.

Forhandlingerne sker på bagkant af en dårlig stime. De seneste otte ligakampe har Blackburn ikke vundet, og holdet er dumpet ned på 18.-pladsen i The Championship med fem point til nedrykningsstregen.

Den tidligere landsholdshelt har været ansat i Blackburn siden sommeren 2022.

I sommeren 2023 tilbød han klubben at få ophævet sin kontrakt, fordi Blackburn skar i budgettet og nedjusterede sine sportslige ambitioner.

Den 47-årige dansker har tidligere været cheftræner for Excelsior og Roda i Holland samt svenske Malmö FF. I tillæg var han i perioden 2016-2020 assistenttræner på det danske landshold under Åge Hareide.

Med hjælp fra "verdens bedste inderside" deler Jon Dahl Tomasson med sine 52 scoringer førstepladsen på listen over herrespillere med flest landskampsmål for Danmark. Poul "Tist" Nielsen har lavet lige så mange mål.