Jon Dahl og Blackburn henter tre point med premieresejr

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Jon Dahl og Blackburn henter tre point med premieresejr

Jon Dahl og Blackburn henter tre point med premieresejr
Jon Dahl og Blackburn henter tre point med premieresejrProfimedia
To mål inden for få minutter i første halvleg blev grundlaget for en god start på sæsonen i Championship for Blackburn Rovers, der har Jon Dahl Tomasson som cheftræner.

Blackburn vandt hjemme 2-1 over West Bromwich Albion.

Efter 20 minutters spil scorede Dilan Markanday sit første ligamål for Blackburn, som få minutter senere fordoblede føringen.

Det skete, da 19-årige Harry Leonard scorede til 2-0, ligeledes med sit første ligamål.

Matt Phillips reducerede til 1-2 fem minutter inde i anden halvleg, men Blackburn holdt stand og hentede altså en sejr i sæsonpremieren.

Jon Dahl Tomasson førte i sin første sæson som cheftræner i Blackburn klubben til en syvendeplads i Championship.

Klubben sluttede dermed akkurat uden for pladserne om at spille playoffkampe om at rykke op i Premier League.

Mads Frøkjær-Jensen debuterede og spillede andetsteds hele kampen for Preston North End, da klubben på en sen udligning fik et 1-1-resultat med hjem fra mødet med Bristol City.

Hjemmeholdet kom foran 1-0 tidligt i anden halvleg ved Sam Bell, men få minutter før tid udlignede Will Keane for Preston.

Mads Frøkjær-Jensen skiftede inden denne sæson fra OB til Preston.