Sparta Prag lægger to år på kontrakten med succestræneren Brian Priske

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Sparta Prag lægger to år på kontrakten med succestræneren Brian Priske

Sparta Prag lægger to år på kontrakten med succestræneren Brian Priske
Sparta Prag lægger to år på kontrakten med succestræneren Brian PriskeProfimedia
Den danske fodboldtræner Brian Priske har forlænget sin kontrakt med tjekkiske Sparta Prag, så den nu løber til 2026.

Det oplyser den tjekkiske klub på sin hjemmeside.

"Jeg føler mig meget glad i Sparta, så det var nemt for mig at tage imod tilbuddet om at fortsætte samarbejdet," siger Brian Priske til klubbens hjemmeside.

"Jeg mærker, hvordan klubben accepterer mig, og hvordan de ser på mit arbejde her, og jeg ser, hvordan klubben fungerer."

Priskes kontrakt løb oprindeligt til sommeren 2024.

Sparta Prag er også særdeles tilfreds med at forlænge aftalen med den danske træner, der har været i klubben siden foråret 2022.

I 2023 gjorde Priske Sparta Prag til tjekkisk mester for første gang i ni år.

"Vi har fundet den rigtige person i Brian, som vi tror vil bringe mere succes til Sparta," siger Tomas Rosicky, der er sportsdirektør i klubben.

"Vi tror på, at Brian vil vinde endnu en titel til Sparta, at han vil fortsætte med at udvikle vores spillere, og at vi også i fremtiden vil kunne vinde europæiske kampe mod kvalitetsmodstandere."

Sparta Prag topper den tjekkiske liga to point foran rivalen Slavia Prag.

I Europa røg Sparta Prag ud til FC København efter straffesparkskonkurrence i Champions League-kvalifikationens tredje runde.

Efterfølgende formåede det tjekkiske mandskab at kvalificere sig til Europa League, hvor holdet har tre point efter to kampe i gruppespillet.

Assistenttræner Lars Friis og fysisk træner Christian Clarup har ligeledes forlænget deres aftaler med den tjekkiske hovedstadsklub.