Isaksen kroner flot indsats med assist i vigtig Lazio-sejr over skotter

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Isaksen kroner flot indsats med assist i vigtig Lazio-sejr over skotter

Isaksen kroner flot indsats med assist i Lazio-sejr over skotter
Isaksen kroner flot indsats med assist i Lazio-sejr over skotterAlberto Lingria/Reuters/Ritzau Scanpix
Efter en hård start på sit ophold i Lazio kronede Gustav Isaksen en glimrende indsats mod Celtic med en assist til til italienernes første scoring, da Lazio tirsdag aften hentede tre uhyre vigtige points i Champions League Gruppe E med en 2-0 sejr over skotterne gennem to sene scoringer af Ciro Immobile.

Gustav Isaksen var med i begge mål og blev noteret for en assist, da Lazio slog Celtic i Champions League.

Gustav Isaksen fik en sjælden plads i Lazios startopstilling, og han leverede en flot præstation og medvirkede til Rom-klubbens sejr på 2-0 over Celtic i Champions League.

Den tidligere FC Midtjylland-spiller havde en stor aktie i begge Lazio-mål, som Ciro Immobile satte i kassen i slutfasen.

Efter 81 minutter driblede Isaksen sig på skudhold i feltet, og hans forsøg blev rettet af, så bolden røg hen til Immobile, der bragte Lazio foran.

Bare tre minutter senere løftede Isaksen smart en bold ind i feltet til Immobile, der tæmmede bolden og fordoblede føringen.

Stillingen i Gruppe E
Stillingen i Gruppe EFlashare

Det var blot anden gang, at Isaksen startede inde for Lazio. Fra start var han en af de mest toneangivende hos Lazio. Flere gange udfordrede han veloplagt i højresiden, og han fremtvang blandt andet et gult kort i første halvleg.

Isaksen havde også et par forsøg, hvoraf det ene var en god mulighed.

Også efter pausen viste Isaksen angrebslyst, men Celtic-forsvaret stod godt organiseret, og det lugtede af 0-0.

Men i slutfasen fik den 22-årige dansker endelig gevinst ud af sin ihærdighed, og man kan tale om et lille gennembrud for Lazio efter en svær start på det italienske eventyr.

Lazio - Celtic - Player ratings
Lazio - Celtic - Player ratingsFlashare

Immobile, der blev skiftet ind efter en time, understregede samtidig, at målnæsen stadig er intakt.

Celtic havde danske Matt O'Riley på banen i hele kampen, men han gjorde knap så meget væsen af sig.

Med sejren tog Lazio et stort skridt mod avancement. Holdet har på førstepladsen ti point for fem kampe foran Atlético Madrid og Feyenoord, der har henholdsvis otte og seks point inden deres møde senere tirsdag aften.

Celtic har kun et point og slutter med sikkerhed sidst i gruppe E.