Inter-profil ser frem mod intense lokalbrag med spænding: Alle ved, hvad det betyder

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Inter-profil ser frem mod intense lokalbrag med spænding: Alle ved, hvad det betyder

Lautaro Martinez glæder sig til kampene mod AC Milan.
Lautaro Martinez glæder sig til kampene mod AC Milan.GABRIEL BOUYS/AFP
Italienske fodboldklubber har gennem de seneste par år været fraværende i de afgørende faser af Champions League. Men det billede er nu visket ud.

Modebyen Milano i det nordlige Italien kan nemlig se frem til to gyseropgør, når Inter og AC Milan i maj møder hinanden i den ene af to semifinaler i Champions League.

Den argentinske angriber Lautaro Martínez, der spiller for Inter, ser frem mod opgørene med stor spænding.

"Det bliver specielle lokalbrag. Vi ved alle, hvad de kampe betyder," siger han efter onsdagens returkamp i kvartfinalen mod Benfica. Kampen endte 3-3.

"Glæde er ordet. Jeg er så stolt over at repræsentere denne klub, som er tilbage, hvor den hører hjemme," siger Martínez.

Efter en 2-0-sejr i den første kamp mod Benfica er Inter med samlet 5-3 klar til opgørene mod bysbørnene i semifinalen.

Inters cheftræner, Simone Inzaghi, kalder avancementet for en drøm, der går i opfyldelse.

"Det er en vigtig aften for hele klubben, og spillerne har støttet hinanden hele vejen igennem. Vi har alle arbejdet hårdt for at opleve den her slags aftener, som klubben har savnet i lang tid," siger han.

Det er første gang i 13 år, at Inter er klar til semifinalen i Europas fineste klubturnering. Dengang gik klubben hele vejen og vandt 2-0 over Bayern München i finalen. Triumfen var den seneste af et italiensk mandskab.

Det er tredje gang, at de to mandskaber møder hinanden i knockoutfasen i turneringen.

I 2002/03-sæsonen mødtes holdene ligeledes i semifinalen, mens Milano-klubberne to år efter mødtes i kvartfinalen. Begge gange sikrede AC Milan, der har vundet turneringen syv gange, videre avancement.