Inter-helt efter triumf: "Vi havde chancerne til at score flere mål"

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Inter-helt efter triumf: "Vi havde chancerne til at score flere mål"

Armenske Henrikh Mkhitaryan skiftede i sommer fra AS Roma til Internazionale.
Armenske Henrikh Mkhitaryan skiftede i sommer fra AS Roma til Internazionale.Gabriel Bouys/AFP
Inter skulle have scoret flere mål end to, da klubben onsdag aften nedlagde lokalrivalen AC Milan i den første kamp i Champions Leagues semifinale.

Det mener Henrikh Mkhitaryan, som allerede efter 11 minutter scorede kampens sidste mål, da han sendte bolden i nettet til 2-0.

Han var imidlertid glad for den intensitet, som Inter lagde ud med, og som tog AC Milan på sengen.

"Fra første minut var vi ekstremt sultne efter at vinde, og det beviste vi i første halvleg," siger armeneren ifølge Football Italia.

"Vi havde chancerne til at score flere mål, men desværre må vi være tilfredse med to mål og håbe at score flere i returkampen."

Den garvede angriber Edin Dzeko stod for målet til 1-0 allerede i ottende minut, og han var godt tilfreds efter opgøret på de to klubbers fælles hjemmebane, San Siro i Milano.

"Det føltes godt. Specielt fordi det var et derby. På papiret spillede vi på udebane, så det her er et godt resultat for os," siger Edin Dzeko ifølge BBC.

På tirsdag venter returopgøret på San Siro, og Edin Dzeko understreger, at Inter skal møde op med fuld koncentration fra første fløjt. Ellers er AC Milan gode nok til at vende det hele på hovedet, vurderer han.

"Jeg tror ikke, vi kommer til at lade os rive med. Vi er et erfarent hold. Vi ved godt, hvad vi har præsteret, og at vi har et godt resultat, men intet er ovre."

"Vi skal undgå at tænke på den første kamp. På papiret spiller AC Milan på udebane, men det er også som en hjemmekamp for dem med flere af vores fans. Så vi skal være påpasselige, for det er stadig et godt hold," siger Dzeko.

Efter onsdagens sejr har Inter vundet tre kampe i træk over AC Milan, som skal bruge en sejr på tre mål i returopgøret for at gå videre til finalen i Istanbul.