Fem mulige modstandere: FC København får hjemmebanefordel i andet opgør

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Fem mulige modstandere: FC København får hjemmebanefordel i andet opgør

FC København var onsdag middag i bowlen i årets lodtrækning til Champions League kvalifikationens anden runde.
FC København var onsdag middag i bowlen i årets lodtrækning til Champions League kvalifikationens anden runde.Profimedia
Onsdag middag fik FC København svar på, hvem der venter i anden kvalifikationsrunde af årets Champions League. I hvert fald sådan nogenlunde.

For der er faktisk hele fem mulige modstandere i øjeblikket. Således trak de danske mestre nemlig vinderen af opgøret med irske Shamrock Rovers som den ene part, og vinderholdet af den præliminære kvalifikation som den anden part.

Det er endnu uvist, hvem der ender som vinder af netop den præliminære kvalifikation, hvor fire mesterhold fra nogle af Europas allermindste ligaer deltager, og irske Shamrock Rovers kender således endnu ikke deres modstandere i første kvalifikationsrunde.

Deltagerholdene i den præliminære kvalifikation består af andorranske Atlètic d’Escaldes, montenegrinske Budućnost Podgorica, sanmarinesiske Tre Penne og islandske Breiðablik. De fire mandskaber mødes i semifinaler og en efterfølgende finale, der alle spilles i islandske Kópavogur.

Bedømt på koefficientpoint er montenegrinske Budućnost Podgorica umiddelbart den største favorit foran ”hjemmeholdet” Breiðablik, og det kan således altså sagtens ende med at blive et af disse to hold, der møder irske Shamrock Rovers.

På papiret ligner Shamrock Rovers dog en sikker vinder af opgøret mod vinderholdet fra den præliminære kvalifikation, og således kan FC København og Jacob Neestrup måske allerede nu begynde at forberede sig på en tur til det sydlige Dublin, hvor Shamrock Rovers har hjemme på Tallagth Stadium i bydelen Tallagth.

Den 124 år gamle irske klub vandt i 2022 sit irske mesterskab nummer 20 i historien og det tredje i træk. Da den irske liga følger kalenderåret i stil med ligaerne i Norge og Sverige, kommer Rovers til Champions League kvalifikationen midt på sæsonen, hvor de i øjeblikket har kurs mod fjerde mesterskab på stribe. Således fører Shamrock Rovers efter 21 spillerunder med seks point ned til Derry City på andenpladsen.

Skulle det blive Shamrock Rovers, har FCK allerede gode erfaringer, for tilbage i 2011 mødte københavnerne nemlig det irske mandskab i tredje kvalrunde. Her blev det til en samlet 3-0 sejr for FCK, der vandt hjemmebanekampen med 1-0 og udebanekampen med 2-0, dengang med Roland Nilsson på trænerbænken.

Ikke overraskende har FCK til gengæld ingen erfaring med de fire mandskaber, der deltager i den præliminære kvalifikation.

Første opgør spilles 25. eller 26. juli, hvor FC København altså skal på udebanetur, før returopgøret spilles enten 1. eller 2. august i Parken.

Samtlige opgør i anden kvalrunde er som følger:

Champions Path:

Žalgiris (Litauen) / Struga (Nordmakedonien) vs. Galatasaray (Tyrkiet)

Ballkani (Kosovo) / Ludogorets Razgrad (Bulgarien) vs. Olimpija Ljubljana (Slovenien) / Valmiera (Letland)

Raków Częstochowa (Polen) / Flora (Estland) vs. Lincoln Red Imps (Gibraltar) / Qarabağ (Aserbajdsjan)

Klaksvík (Færøerne) / Ferencváros (Ungarn) vs. Häcken (Sverige) / The New Saints (Wales)

HJK (Finland) / Larne (Nordirland) vs. Molde (Norge)

Shamrock Rovers (Irland) / Vinderhold fra præliminær kvalifikation vs. FC København (Danmark)

Farul Constanța (Rumænien) / Sheriff Tiraspol (Moldova) vs. Ħamrun Spartans (Malta) / Maccabi Haifa (Israel)

Aris Limassol (Cypern) vs. Partizani (Albanien) / BATE Borisov (Belarus)

Urartu (Armenien) / Zrinjski Mostar (Bosnien og Hercegovina) vs. Slovan Bratislava (Slovakiet) / Swift Hesperange (Luxembourg)

Dinamo Zagreb (Kroatien) vs. Astana (Kasakhstan) / Dinamo Tbilisi (Georgien)

League Path:

Dnipro-1 (Ukraine) vs. Panathinaikos (Grækenland)

Servette (Schweiz) vs. Genk (Belgien)