Frankfurt driller ubesejrede Dortmund i Bundesligaen

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Frankfurt driller ubesejrede Dortmund i Bundesligaen

Moukoko udligner til 2-2.
Moukoko udligner til 2-2.AFP
Borussia Dortmund tabte søndag en smule terræn i toppen af den tyske Bundesliga.

Selv om titelbejlerne fra Dortmund var bagud i lange perioder mod Eintracht Frankfurt, så lykkedes det alligevel at redde 3-3 med hjem fra den livlige udekamp.

Julian Brandts udligning syv minutter før slutfløjt betyder, at Dortmund fortsat er ubesejret og har 21 point efter ni spillerunder.

Bayern München topper ligaen med 23 point efter lørdagens 8-0-sejr over Darmstadt. Bayer Leverkusen kan senere søndag nå op på 25 point, hvis holdet på eget græs slår Freiburg.

Eintracht Frankfurt fik den bedste start i opgøret mod Dortmund. Egypteren Omar Marmoush bragte før pausen værterne på 1-0 og 2-0. Det første mål faldt efter et straffespark.

Dortmunds Marcel Sabitzer gav gæsterne en livline i første halvlegs tillægstid, mens det 18-årige stortalent Youssoufa Moukoko fik Dortmund på omgangshøjde med scoringen til 2-2.

Moukoko var kommet på banen i pausen og skulle bruge lidt mindre end ti minutter på at gøre sig gældende.

Midtvejs i anden halvleg tog Frankfurt på ny føringen, da hjemmeholdets algeriske offensivspiller Fares Chaibi gjorde det til 3-2.

Det uafgjorte resultat efterlader Eintracht Frankfurt med 14 point på Bundesligaens syvendeplads.