Flick forklarer Götzes tilbagekomst til National-Elf - Han kan spille tre gange om ugen

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Flick forklarer Götzes tilbagekomst til National-Elf - Han kan spille tre gange om ugen

Mario Götze i flyvende stil for Frankfurt.
Mario Götze i flyvende stil for Frankfurt.Profimedia
Mario Götze er faldet noget fra tinderne, siden han afgjorde VM-finalen mod Holland til tyskernes fordel med en smuk flugter i overtiden i 2014. Men i de sidste par sæsoner er han vendt tilbage til fordums storhed, og dette er kulmineret med en udtagelse til VM i Qatar, da Hansi Flick i dag offentliggjorde sin 26-mands trup. Nu forklarer landstræneren hvorfor.

Konsistens. Det er en af begrundelserne fra den tyske landstræner, da han i forbindelse med dagens pressemøde forsvarede sin udtagelse af den elegante Frankfurt-spiller, der kommer med til sin første slutrunde siden EM 2016. Götze er gået hen og blevet 30 år gammel, men hans form for Eintracht Frankfurt har imponeret Flick, der især har lagt mærke til, at Götzes fysik, der før har været plaget af skader og sygdom, nu virker til at være helt på plads.

"Han er topfit. Han kan spille over 90 minutter tre gange om ugen. Det er en god forudsætning for at kunne bidrage," sagde Flick med en påmindelse om de klassiske tyske fodbolddyder.

Götze får da også holdt benene varme, da han foreløbigt har opnået 1718 spilminutter på 22 kampe og har bidraget med to mål. Og Flick er ikke i tvivl om, hvad Götze ellers bidrager med. Genistreger.

"Jeg tror, at alle ved, at Mario er en genial fodboldspiller, og i de seneste kampe har han præsteret på et højt niveau," sagde Flick om spilleren, som selveste "Kaiser Franz" Beckenbauer i sin tid kaldte for "Tysklands Messi".

I modsætning til Götze kom blandt andet Marco Reus ikke med i truppen til Qatar.