Europæisk Håndbold Forbund kryber til korset efter kaosafgørelse: Vi lavede en fejl

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Europæisk Håndbold Forbund kryber til korset efter kaosafgørelse: Vi lavede en fejl

Håndbold Forbund kryber til korset efter kaosafgørelse: Vi lavede en fejl
Håndbold Forbund kryber til korset efter kaosafgørelse: Vi lavede en fejlProfimedia
EHF, Det Europæiske Håndbold Forbund erkender, at de lavede en fejl i den kaotiske afgørelse mellem Danmark og Sverige fredag aften. Det skriver forbundet på sin hjemmeside.

Det svenske håndboldlandshold fik for mange sekunder til at jagte en udligning i slutfasen af fredagens EM-kamp mod Danmark.

Det erkender Det Europæiske Håndboldforbund, EHF, lørdag på sin hjemmeside.

Selv om Danmark vandt opgøret mod de regerende europamestre med 28-27, så var danskerne tæt på at smide sejren i en dramatisk afslutning.

Kampen blev stoppet efter 59 minutter og 57 sekunder, efter at Magnus Landin kort forinden troede, at han havde bragt Danmark foran med 29-27 og sikret sejren.

Svenske brokkerier inde på banen fik overbevist de to dommere om at gennemse situationen på video ude ved sidelinjen.

Her nåede dommerne frem til, at Magnus Landins scoring til 29-27 skulle annulleres, da Danmark brugte for mange afleveringer i opspillet.

Danskerne måtte kun bruge to afleveringer på grund af en markering for passivt spil, men der blev brugt tre afleveringer.

Sammen med de EHF-delegerede besluttede dommerne, at tiden skulle skrues tilbage til 59 minutter og 43 sekunder, som var det tidspunkt, hvor den tredje aflevering blev foretaget.

EHF skriver dog, at tiden i den slags situationer ikke må korrigeres tilbage i henhold til håndboldreglerne.

Tiden kan kun ændres, hvis uret er gået i stykker, eller at tidtageren har begået en fejl, oplyser EHF.

Håndboldforbundet foretager sig ikke yderligere i sagen, da der ikke er indgivet en protest.

Danmark kan med en sejr på søndag over Norge sikre sig en plads i semifinalen ved EM-slutrunden, der foregår i Tyskland.