Dansk Atletik skifter på ny ud på bestyrelsesgangen

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Dansk Atletik skifter på ny ud på bestyrelsesgangen

Dansk Atletik skifter på ny ud på bestyrelsesgangen
Dansk Atletik skifter på ny ud på bestyrelsesgangenProfimedia
For tredje gange på under to år skal Dansk Atletik finde en ny bestyrelsesformand.

Formand Simone Frandsen trækker sig nemlig sammen med næstformand Karina Rasmussen Lang og de to bestyrelsesmedlemmer Jon Andersen og Tobias G. Larsen.

Det fremgår af en mail fra 29. januar sendt til samtlige medlemsforeninger i forbundet, skriver mediet Idrætsmonitor.

Årsagen er uenighed internt i bestyrelsen, siger Simone Frandsen til mediet.

"Hvis det bare gjaldt enkelte ting, ville bestyrelsesarbejdet ikke gå i stå. Nogen har villet kigge mere på enkelte ting, og nogen har villet kigge overordnet og strategisk," siger Simone Frandsen.

Frandsen trådte til som formand i efteråret 2022. Her afløste hun Christina Schnohr, der trak sig efter få måneder på posten, fordi hun ifølge hende selv ikke havde tillid fra resten af bestyrelsen.

Schnohr overtog posten fra Bent Jensen, der i sommeren 2022 gik af sammen med hele den daværende bestyrelse, da 31 klubber havde udtrykt mistillid til bestyrelsen.

Der er nu kun fem medlemmer tilbage af bestyrelsen.

"Vi ønsker tidligere formand Simone Frandsen og næstformand Karina Rasmussen Lang samt bestyrelsesmedlemmerne Jon Andersen og Tobias G. Larsen held og lykke med nye opgaver og takker for opbakningen til arbejdet i forbundet," siger bestyrelsesmedlem Søren Sørensen til forbundets egen hjemmeside.

"Nu glæder vi os til at se fremad og supplere bestyrelsen med gode nye medlemmer," lyder det fra Søren Sørensen.

Bestyrelsen i Dansk Atletik samles i løbet af denne uge for at konstituere sig. Samtidig vil der inden for de kommende måneder være et ekstraordinært årsmøde, hvor der formelt skal vælges en ny formand og næstformand.

Omtaler