Chok for Aalborg: Mikkel Hansen ude på ubestemt tid

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Chok for Aalborg: Mikkel Hansen ude på ubestemt tid

Mikkel Hansen (Aalborg 24) da Fredericia HK møder Aalborg Håndbold i herreligaen i Fredericia søndag
Mikkel Hansen (Aalborg 24) da Fredericia HK møder Aalborg Håndbold i herreligaen i Fredericia søndagClaus Fisker/Ritzau Scanpix
Aalborg Håndbold bliver kraftigt handicappet i den nærmeste fremtid, hvor sæsonen går ind i sin afgørende fase både i den hjemlige liga og på internationalt plan.

Nordjyderne må nemlig undvære Mikkel Hansen, der har pådraget sig en skade, der holder ham ude på ubestemt tid.

"Han har nogle problemer med den ene lyske, som vi skal tage alvorligt. Det er ærgerligt, men vi er nødt til at investere noget tid i at få ham 100 procent klar igen", siger cheftræner Stefan Madsen til Nordjyske.

Allerede i weekendens kamp mod Fredericia var den danske landsholdsprofil handicappet af skaden, men spillede med nedsat tid, og det er usikkert hvornår Mikkel Hansen kan være tilbage på banen.

"Når slutspillet begynder, håber vi, han er tilbage. Jeg ved ikke, hvornår han er klar igen. Jeg håber bare, vi kan få ham hurtigt på benene igen", siger Aalborg-træneren til TV 2 Nord.