Brud på hoften samt ny rolle som far får dansk maratonløber til at skrotte OL-drøm

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce
Brud på hoften samt ny rolle som far får dansk maratonløber til at skrotte OL-drøm
Thijs Nijhuis under VM i 2022
Thijs Nijhuis under VM i 2022Profimedia
Thijs Nijhuis kommer ikke til at kunne forbedre sin plads som nr. 70 ved OL i Paris. Drømmen om at løb i Paris er lagt på hylden.

OL står som det ypperste for flertallet af verdens idrætsudøvere. Således også for 31-årige Thijs Nijhuis, der siden OL i Tokyo i 2021, har sat kryds i kalenderen denne sommer, hvor OL skal afholdes i Paris.

”Det er rigtigt træls. Det var ikke sådan, jeg havde drømt og håbet, at det ville gå. Men sådan er elitesport. Nogle gange har man det fornødne held. Andre gange er det stolpe ud, og her har jeg nok ramt stolpen en tre-fire gange”, lyder det fra Nijhuis til DR.

Kravet for at kvalificere sig til Paris er 2 timer 8 minutter og 10 sekunder, hvilket er næsten tre minutter hurtigere end Nijhuis personlige rekord. Jagten på at kvalificere sig til OL i Paris, medførte i slutningen af 2022 en stressfraktur på hoften, og siden da har småskader hobet sig op i kølvandet.

”Det knækkede jeg nakken på, og det gjorde, at jeg ikke kunne løbe i seks måneder. Resten af 2023 gik med at komme i form igen, og der kom småskavanker her og der”, siger Nijhuis, der midt i nedturen over sin skade, alligevel oplevede en af livets allerstørste glæder, da han blev far til en pige.

”At være far er prioritet nummer et. Hvis ikke man har det sådan, synes jeg ikke, man skal have et barn”, siger Nijhuis.

Selvom OL-drømmen er skrottet, er det ikke ensbetydende med at Nijhuis er færdig med den legendariske løbedistance. Der er stadig masser af kilometer i løbeskoene.

”Jeg føler, at jeg har nogle mål, der kan opnås. Der er et VM i Tokyo i 2025, hvor jeg også løb OL, men hvor jeg ikke fik lov til at opleve landet på grund af corona. Det vil jeg gerne kvalificere mig til”, lyder det fra Nijhuis, hvis personlige rekord på 2 timer 10 minutter og 57 sekunder, samtidigt er den næsthurtigste tid sat af en dansker. Rekorden tilhører Henrik Jørgensen og er 74 sekunder hurtigere end Nijhuis før har løbet.

”Det er mit mål lige nu. Den danske rekord”, siger Nijhuis der ikke ser sin alder på 31 som en hæmsko.

Næste mulighed for Nijhuis til at tilbagelægge de 42,195 kilometer, forventes at blive Copenhagen Marathon der afvikles i maj måned.

Thijs Nijhuis er født i Holland, men flyttede kort efter fødslen sammen med familien til Danmark.

Omtaler