Brøndbys godstog kørte hen over svage OB: Forsvarer føring i Superligaen

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Brøndbys godstog kørte hen over svage OB: Forsvarer føring i Superligaen

Brøndbys godstog kørte hen over svage OB: Forsvarer føring i Superligaen
Brøndbys godstog kørte hen over svage OB: Forsvarer føring i SuperligaenProfimedia
Brøndby forsvarede deres position i toppen af Superligaen, da de sikrede sig en sikker 3-0 sejr på udebane over et svagt OB-mandskab i Odense

Der var aldrig tvivl om udfaldet, da Brøndby søndag eftermiddag var på besøg hos OB og i overbevisende stil besejrede fynboerne 3-0.

Gæsterne startede som lyn og torden og havde efter 11 minutter allerede scoret to gange, hvorefter kampen var så godt som afgjort.

I anden halvleg udnyttede Mathias Kvistgaarden en omstilling og gjorde det til slutresultatet 3-0.

De tre point betyder, at Brøndby i toppen lægger pres på de to forfølgere, FC København og FC Midtjylland, der begge endnu ikke har været i aktion i runden.

Med nederlaget er OB fortsat uden sejr på hjemmebane i indeværende sæson. I ti ligakampe på eget græs er det blevet til tre uafgjorte kampe og syv nederlag.

Fynboerne har i tabellen 20 point ligesom Viborg og Lyngby. De tre hold skal til at kigge sig over skulderen. Tidligere søndag vandt Vejle, der ligger under nedrykningsstregen, og bevægede sig op på 18 point.

Et aggressivt Brøndby-mandskab tog søndag initiativet fra første fløjt, og efter bare syv minutter kom gæsterne også i front i Odense.

OB - Brøndby - Player ratings
OB - Brøndby - Player ratingsFlashare

Nicolai Vallys fandt Yuito Suzuki i dybden, og japaneren løftede elegant bolden over en fremadstormende Viljar Myhra i OB-målet.

Bare tre minutter senere blev føringen fordoblet, og igen var Vallys i den oplæggende rolle. Midtbanekreatøren fandt angriberen Ohi Omoijuanfo, der tog bolden med ind i feltet og med en flad afslutning gjorde det til 2-0.

Efter den første halv time, hvor OB havde været fuldstændig rundt på gulvet, begyndte fejlene at snige sig ind hos Brøndby, der ellers indtil da havde spillet stort set fejlfrit.

Det betød, at værterne fik mulighed for langsomt at arbejde sig ind i opgøret, der udviklede sig til en rodet affære.

Selv om OB kom bedre med, formåede værterne aldrig at få ryddet ud i de defensive fejl.

Flere gange kom Brøndby frem til chancer for at øge føringen yderligere, men OB-keeper Viljar Myhra afviste et par gode forsøg.

Mod slutningen satsede OB med offensive indskiftninger. Det åbnede for den fynske defensiv, og et kvarter før tid satte Mathias Kvistgaarden dødsstødet ind på en omstilling.