Brøndby forstærker sig med en ung og hurtig japaner til offensiven

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Brøndby forstærker sig med en ung og hurtig japaner til offensiven

Yuito Suzuki er ny mand i Brøndby.
Yuito Suzuki er ny mand i Brøndby.Brondby.com
Efter en sløj sæsonstart skal japaneren Yuito Suzuki forsøge at sætte fut i superligaklubben Brøndbys offensiv.

Lørdag formiddag meddeler den danske klub på sin hjemmeside, at den har købt japaneren fri af Shimizu S-Pulse og udstyret ham med en kontrakt, der løber frem til sommeren 2027.

Den 21-årige japaner kan dække kanterne, den offensive midtbane og angrebet. Brøndby opdagede spilleren fra det uvante marked ved en ungdomslandskamp.

Det siger Brøndbys fodbolddirektør, Carsten V. Jensen, der giver nyindkøbet flotte ord med på vejen.

"I vinter så vores scoutingteam nogle U21-landskampe og heriblandt også det japanske U23-landshold. Japan har en rigtig spændende trup, der spiller lige op med store fodboldnationer i Europa, og særligt Yuito gjorde en god figur, hvilket gjorde, at vi begyndte at kigge nærmere på ham."

"Vi brugte derfor foråret på at dykke ned i hans data og se nogle flere landskampe med ham i løbet af foråret, hvor han fortsatte med at vise sig godt frem."

"Han er intelligent og stærk på bolden og samtidig hurtig i sine bevægelser," siger Carsten V. Jensen.

Japaneren beskriver sig selv som hårdtarbejdende.

"Jeg betragter mig selv som en professionel i enhver forstand af ordet. Jeg træner hårdt, arbejder med min fysiske og mentale styrke og fordyber mig i spillets nuancer for konstant at udvikle mig."

"Min tilgang til træning og kampe er drevet af en ukuelig vilje til at vinde og levere det bedste, jeg kan," siger Suzuki.

Han kommer til at kæmpe med en række etablerede superligaspillere om spilletiden i Brøndbys offensiv

Cheftræner Jesper Sørensen råder blandt andre over Mathias Kvistgaarden, Ohi Omoijuanfo, Simon Hedlund, Nicolai Vallys og Håkon Evjen.

Brøndby har blot hentet tre point efter sæsonens første tre kampe. Søndag får vestegnsklubben besøg af Lyngby i Superligaen.