Japansk unikum smadrer lønrekorden i baseball med skifte

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce
Japansk unikum smadrer lønrekorden i baseball med skifte
Japansk unikum smadrer lønrekorden i baseball med skifte
Japansk unikum smadrer lønrekorden i baseball med skifteProfimedia
Verdens baseballfans har ventet i spænding på, hvor det japanske vidunder Shohei Ohtani ville fortsætte karrieren i næste sæson efter kontraktudløb hos Los Angeles Angels i Major League Baseball (MLB).

Lørdag aften dansk meddelte han så på Instagram, at han bliver i byen, men skifter til lokalrivalen Los Angeles Dodgers. Og det bliver på en aftale, som aldrig er set større i baseball.

Ohtanis agent oplyser ifølge nyhedsbureauet AFP, at den tiårige kontrakt indbringer den 29-årige japaner 700 millioner dollar, svarende til mere end 4,8 milliarder kroner.

Til sammenligning var den hidtidige rekord den niårige kontrakt på 2,5 milliarder kroner, som Aaron Judge lavede med New York Yankees for et år siden.

"Til alle fans og alle involveret i baseballverdenen vil jeg gerne beklage, at det har taget mig så lang tid at nå frem til en beslutning. Jeg har valgt Dodgers som mit næste hold", skriver han på Instagram.

Selv om Los Angeles Angeles ikke har kunnet blande sig i toppen af MLB, har Ohtani slået sit navn fast som en af de mest enestående spillere i MLB-historien.

Han har den sjældne kombination af at være en af ligaens bedste pitchers, samtidig med han er blandt de ypperste med battet i hånden.

Både i 2021 og 2023 er han blevet kåret til ligaens MVP i den halvdel af MLB, som hedder American League. Og begge gange enstemmigt. Det har ingen præsteret før.

Han er blevet sammenlignet med sportens nok største legende, Babe Ruth, siden han i 2018 kom ind i ligaen hos Los Angeles Angels.

Adskillige hold var med i kapløbet om hans underskrift. Men det blev Dodgers, som fremover får glæde af unikummet.