Gemke efter rundbarbering: Det er aldrig fedt at blive blæst ud foran et dansk publikum

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Gemke efter rundbarbering: Det er aldrig fedt at blive blæst ud foran et dansk publikum

Rasmus Gemke var klar i mælet efter kampen
Rasmus Gemke var klar i mælet efter kampenIda Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Rasmus Gemke fandt aldrig sit spil mod den kinesiske overmagt og måtte skuffet forlade VM efter endnu et nederlag til Shi Yu Qi

Det var en tydeligt skuffet Rasmus Gemke der satte ord på nederlaget ved VM på hjemmebane.

”Det er klart at det er en kæmpe skuffelse, at blive sendt ud i anden runde ved et VM foran det danske publikum. Der er generelt ikke så meget der kører rundt i bøtten på mig lige nu. Det er egentligt kun skuffelse og en lyst til at komme væk fra det hele”, siger Gemke i mixed-zone efter kampen.

Skuffelsen var stor for Rasmus Gemke
Skuffelsen var stor for Rasmus GemkeIda Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Selvom Rasmus Gemke ikke var favorit mod den 8. seedede kineser Shi Yu Qi, var ambitioner naturligvis til mere for danskeren.

"Jeg finder aldrig rigtigt min rytme eller min egen plan der var lagt fra starten. Det er klart at ham på den anden også er rigtigt godt spillende. De ting jeg skulle nedbryde hos ham, var svært at finde ressourcerne til derinde”, siger Gemke efter nederlaget i to sæt.

Den danske herresingle virkede især i andet sæt frustreret og modtog også en henstilling fra dommeren om at dæmpe sig.

”Det er klart man gerne vil det her. Det er VM, det er på dansk grund og man ved ikke om man får den mulighed igen. Når man bliver blæst ud af banen på den måde, er det ikke fedt at stå foran et dansk publikum", slutter en skuffet Gemke til Flashscore, inden han forlod mixed-zone for at modtage behandling.