French Open: Astrup og Skaarup suser i sjette finale på fire måneder

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

French Open: Astrup og Skaarup suser i sjette finale på fire måneder

Opdateret
Astrup og Skaarup suser i sjette finale på fire måneder
Astrup og Skaarup suser i sjette finale på fire månederClaus Fisker/Ritzau Scanpix
Den danske herredouble med Kim Astrup og Anders Skaarup er klar til finalen i badmintonturneringen French Open.

Lørdag aften slog de højtflyvende danskere kineserne Yu Chen Liu og Xuan Yi Ou 21-17, 21-19 efter en overbevisende indsats, og parret understregede dermed, at formen er formidabel.

Fredag gik det ud over indoneserne Fajar Alfian og Muhammad Ardianto, som var topseedet ved Super 750-turneringen, og lørdag blev den flotte sejr fulgt op af Skaarup og Astrups første sejr over Liu og Ou efter fire nederlag i træk i de indbyrdes opgør.

Den danske duo, der for nylig vandt VM-sølv, møder i søndagens finale Muhammad Shohibul Fikri og Bagas Maulana fra Indonesien

Finalen er Astrup og Skaarups sjette i anden halvdel af 2023, hvor det er blevet til VM-sølv, EM-guld og tre sejre i Super 500-turneringer.

Første sæt lørdag aften var en tæt og taktisk omgang, hvor kineserne ud over ved 2-1 og 13-12 var i teten uden at dominere. Men fra 14-15 til kineserne var det som om danskerne satte deres maskine mindst et gear op.

Med enorm fokus og gejst vandt danskerne seks af de syv følgende bolde og siden sættet 21-17.

Yu Chen Liu virkede mærket fysisk, og det forsøgte det danske par udnytte ved blandt andet at gøre duellerne længere, og det lykkedes i nogen grad.

Liu var ikke hårdere ramt, end han flere gange straffede den danske taktik. 5-9 blev dog til 12-11 i dansk favør og siden 19-15, hvorfor kampen syntes afgjort.

Liu gav den dog et sidste skud og bragte nærmest egenhændig kampen på 19-19, inden Astrup og Skaarup igen-igen viste killerinstinkt, når det hele skulle afgøres i slutningen af et sæt.

Herredoublen var det eneste danske repræsentant i semifinalerne ved French Open.