Kvartfinalen bliver endestationen for dansk herredouble

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Kvartfinalen bliver endestationen for dansk herredouble

Kjær og Søgaard var chanceløse mod indonesere
Kjær og Søgaard var chanceløse mod indonesereProfimedia
Herredoublen med Rasmus Kjær og Frederik Søgaard er færdig ved badmintonturneringen French Open.

Det står klart, efter doublen tabte fredagens kvartfinale i to sæt - 11-21, 17-21.

Parret har ellers i løbet af ugen i Paris været den store danske overraskelse med flere sejre mod højere seedede modstandere.

Fredagens kvartfinale imod Muhammad Shohibul Fikri og Bagas Maulana fra Indonesien blev dog endestationen for den danske double.

Indoneserne viste særligt i første sæt klasseforskel. Fra kampens start satte de sig på tingene og spillede danskerne rundt på banen.

Uden problemer tog Fikri og Maulana sættet med 21-11.

I andet sæt formåede danskerne at slå mere hul på indoneserne. Kjær og Søgaard var bedre med i opgøret, og de to par fulgtes pænt ad til stillingen 11-11.

Derfra var der dog ikke tvivl om kampens udfald, og det indonesiske par vandt andet sæt 21-17.

Dermed er herredoublen med Kim Astrup og Anders Skaarup Rasmussen de sidste danskere tilbage i Frankrig.

Doublen, der er syvendeseedet i turneringen, skal senere fredag i aktion mod førsteseedede Alfian og Ardianto fra Indonsien.