Magnussen nedtoner forventninger efter lovende kvalifikation

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce
Magnussen nedtoner forventninger efter lovende kvalifikation
Magnussen nedtoner forventninger efter løfterig kvalifikation
Magnussen nedtoner forventninger efter løfterig kvalifikationMike Blake/Reuters/Ritzau Scanpix
I udgangspunktet ligger Kevin Magnussen til point, når der søndag formiddag dansk tid køres grandprix i Las Vegas.

I lørdagens kvalifikation til det stort anlagte gadeløb blev danskeren nummer ni og har dermed gode kort på hånden i den amerikanske showby.

Det er han godt tilfreds med. Men han vil ikke lade sig rive med.

"Vi har været gode om lørdagen før, og det er typisk en anden historie om søndagen. Vi må være glade for i dag og tilfredse med tidtagningen."

"Den rigtige test er i morgen. Der ser vi, om vi kan hænge på", siger han til Viaplay efter kvalifikationen.

Magnussen har blot hentet point i tre grandprixer i 2023, som ikke har levet op til danskerens forventninger.

Selv om lørdagens kvalifikation lover godt for løbet, er det ikke, fordi Haas-køreren mærker store forbedringer i bilen.

"Det er mere track specific (specifikt i forhold til banen, red.) og en asfalt, vi før har været gode på. Den nye slags asfalt, som er meget smooth, virker til at være bedre for os. Men i løbet kan det stadig være en anden historie", siger han.

Kvalifikationen blev kørt ved midnatstid i Las Vegas, som er vært for et Formel 1-grandprix for første gang i 41 år.

Selve løbet køres klokken 07 dansk tid, men lokalt er det klokken 22 lørdag aften.

"Vi kører sene arbejdstider, og man er lidt klatøjet, når man tager hjem om aftenen eller natten eller morgenen, eller hvad det er. Men det er helt sikkert fedt", forklarer Kevin Magnussen.