Astrup og Skaarup cruiser forbi malaysiske favoritter i VM-kvartfinale

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Astrup og Skaarup cruiser forbi malaysiske favoritter i VM-kvartfinale

Astrup og Skaarup cruiser i VM-kvartfinale
Astrup og Skaarup cruiser i VM-kvartfinaleIda Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Kim Astrup og Anders Skaarup, Danmarks bedste herredouble, er nu kun én sejr ved VM i Royal Arena fra at have sikret sig den anden VM-medalje i karrieren efter bronzemedaljen i 2021.

Det 11.-seedede par spillede nærmest fejlfrit i torsdagens tredjerundekamp mod syvendeseedede Ong Yew Sin og Teo Ee Yi fra Malaysia. Den danske sejr endte på 21-15, 21-10 efter en overraskende ensidig forestilling.

Astrup og Skaarup overtog banen direkte efter jubelrusen fra Mathias Christiansen og Alexandra Bøjes overraskende sejr. Og herredoublen fortsatte de gode danske takter.

Ong Yew Sin og Teo Ee Yi er et absolut toppar, hvad deres ranglisteplacering også understreger. Men de to danskere fik dem til tider til at se ret ordinære ud i første sæt.

Fra 11-10 ved opholdet stod der Astrup og Skaarup på det meste. De spillede med stor selvtillid og dikterede duellerne næsten uden undtagelse, indtil sætsejren var i hus.

Efter sidebyttet fastholdt den danske duo momentum, og det var tydeligt, at malaysierne manglede løsninger på ikke at lade Kim Astrup styre spillet oppe fra nettet.

Midtvejs var danskerne foran 11-8, og de slap aldrig grebet om kampen. Tværtimod. De pløjede videre hen over det malaysiske par, som kun vandt yderligere to bolde i kampen.