Anders Antonsen flot fra land i China Open med sejr over Sen fra Indien

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Anders Antonsen flot fra land i China Open med sejr over Sen fra Indien

Anders Antonsen flot fra land i China Open med sejr over Sen fra Indien
Anders Antonsen flot fra land i China Open med sejr over Sen fra IndienProfimedia
Anders Antonsen overlede sætbolde og vandt første sæt trods problemer. I tredje sæt skruede danskeren bissen på og vandt over indiske Sen ved China Open.

Anders Antonsen spillede tirsdag første runde i China Open, der efter flere års pause igen var at finde i turneringsprogrammet.

Modstanderen var Lakshya Sen fra Indien, der nåede 1/8-finalen ved VM for nylig. De to spillere har desuden mødt hinanden ved de seneste to udgaver af All England, med en sejr til hver som resultat.

I første sæt fulgtes de to spillere ad frem til midten af sættet, inden inderen trak en smule fra danskeren. Det gav tre sætbolde ved stillingen 18-20, men Antonsen viste karakter og kom tilbage og vandt sættet i ombolde med 23-21.

Andet sæt var også en ganske jævnbyrdig affære det meste af vejen. Ved 15-15 gik det dog inderens vej og han kunne lukke sættet med 21-16.

Så var det som om gassen gik af ballonen hos Sen, der blev revet rundt af Antonsen i tredje sæt. Danskeren kom på 4-0 og vide sidebyttet første Antonsen med 11-3.

Med taktisk snilde fik Antonsen sendt inderen i tovene og den danske VM-semifinalist og bronzevinder tog tredje og afgørende sæt med 21-9.

Senere på dagen spiller den danske verdensetter Viktor Axelsen, der skal forsøge at rejse sig ovenpå den store skuffelse ved VM. Modstanderen er Chico Aura Dwi Wardoyo fra Indonesien, som er nummer 21 i verden.

Den danske herredouble med Kim Astrup og Anders Skaarup skal også i kamp senere på dagen. Det samme skal Mia Blichfeldt i dame-single.

Alexandra Bøje og Mathias Christiansen møder de nykårede verdensmestre Seung Jae Seo og Yu Jung Chae, mens Maiken Fruergaard og Sara Thygesen skal op mod et par fra Taiwan.