Alt du skal vide før Ballon d'Or: Messi og Bonmati er favoritter til priserne

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Alt du skal vide før Ballon d'Or: Messi og Bonmati er favoritter til priserne

Aitana Bonmati og Leo Messi er favoritter til dette års Ballon d'Or-pris
Aitana Bonmati og Leo Messi er favoritter til dette års Ballon d'Or-prisAFP
Den 67. udgave af Ballon d'Or-gallaen bliver afholdt mandag aften. Flashscore gør dig her klogere på formalia inden ceremonien. Hvordan vinderne vælges, hvilke kriterier der gælder, og hvem de nominerede er.

France Football Magazine, som står bag denne prestigefyldte pris, har for nylig opdateret sin model for udvælgelse af vindere "for at gøre den mere forståelig", som det blev påpeget, da de forklarede deres retningsændring.

Hvor den tidligere tog hensyn til spillernes præstationer i et kalenderår, er trofæet nu baseret på sportssæsonens kalender og vurderer således hele 2022-2023 året.

Dette retfærdiggør inkluderingen af verdensmesterskabet i Qatar 2022, såvel som kvindernes verdensmesterskab, som blev spillet mellem juli og august 2023. Starten på sæsonen 23-24, som begyndte i august, blev dog ikke vurderet af juryen.

Kriterier

For at undgå den absolutte dominans af Messi og Cristiano Ronaldo i 12 år i træk, tog juryen ikke hensyn til spillernes samlede CV og karrierepræstationer, men snarere de "individuelle præstationer" og deres "afgørende og imponerende karakter". Derefter kom "det kollektive aspekt og de vundne titler" og "spillerens klasse og hans sans for fairplay".

Juryen er også blevet reduceret til 100 vælgere for mændenes trofæ, med journalister fra de 100 bedste nationer på FIFA's rangliste (i modsætning til 170 tidligere), og 50 vælgere for kvindernes Ballon d'Or.

De nominerede

En komité bestående af redaktionerne på France Football, avisen L'Equipe, samt den tidligere angriber Didier Drogb,a har lavet en shortlist med 30 mandlige og 20 kvindelige spillere.

Nominerede til mændenes Ballon d'Or:

Julian Alvarez (Argentina), Nicolo Barella (Italien), Jude Bellingham (England), Karim Benzema (Frankrig), Yassine Bounou (Marokko), Kevin de Bruyne (Belgien), Ruben Dias (Portugal), Antoine Griezmann (Frankrig), Ilkay Gundogan (Tyskland), Josko Gvardiol (Kroatien), Erling Haaland (Norge), Harry Kane (England), Kim Min-Jae (Sydkorea), Randal Kolo-Muani (Frankrig), Khvicha Kvaratskhelia (Georgien), Robert Lewandoski (Polen), Emiliano Martinez (Argentina), Lautaro Martinez (Argentina), Kylian Mbappe (Frankrig), Lionel Messi (Argentina), Luka Modric (Kroatien), Jamal Musiala (Tyskland), Martin Odegaard (Norge), Andre Onana (Cameroun), Victor Osimhen (Nigeria), Rodri (Spanien), Bukayo Saka (England), Mohamed Salah (Egypten), Bernardo Silva (Portugal), Vinicius Jr (Brasilien).

Nominerede til Ballon d'Or for kvinder:

Aitana Bonmati (Spanien), Millie Bright (England), Linda Caicedo (Colombia), Olga Carmona (Spanien), Rachel Daly (England), Debinha (Brasilien), Kadidiatou Diani (Frankrig), Mary Earps (England), Patricia Guijarro (Spanien); Yui Hasegawa (Japan), Amanda Ilestedt (Sverige), Sam Kerr (Australien), Mapi Leon (Spanien), Katie McCabe (Irland), Hinata Miyazawa (Japan), Lena Oberdorf (Tyskland), Asisat Oshoala (Nigeria), Ewa Pajor (Polen), Salma Paralluelo (Spanien), Alexandra Popp (Tyskland), Hayley Raso (Australien), Alba Redondo (Spanien), Guro Reiten (Norge), Wendie Renard (Frankrig), Fridolina Rolfo (Sverige), Jill Roord (Holland), Khadija Shaw (Jamaica), Sophia Smith (USA), Georgia Stanway (England), Daphne Van Domselaar (Holland).

Favoritter

Der synes ikke at være megen tvivl om, hvem de to favoritter til at vinde Ballon d'Or er.

Lionel Messi har på grund af sin vigtige rolle som anfører for Argentina ved VM i Qata,r alle chancer for at vinde trofæet igen, og dermed efterfølge Karim Benzema.

Den spanske landsholdsspiller Aitana Bonmati, er som VM-vindernes bedste spiller, også med i opløbet om at vinde prisen, og dermed overtage den fra Alexia Putellas, som har vundet den de to foregående år.

Andre priser

Ud over mændenes og kvindernes Ballon d'Or byder gallafesten i Theatre du Chatelet i centrum af Paris, også på andre priser.

Kopa-trofæet uddeles til sæsonens bedste unge spiller op til 21 år. Kylian Mbappe vandt den første udgave i 2018. FC Barcelonas Gavi er den seneste vinder, og er en af kandidaterne til at beholde den. Den store favorit er dog engelske Jude Bellingham, som sidste europæiske sommer skiftede fra Borussia Dortmund til Real Madrid, hvor han har brilleret siden starten af sit Madrid-eventyr. Senest med to scoringer i El Clasico i weekenden. Danske Rasmus Højlund er også nomineret til denne pris.

Yashin Trophy kårer den bedste målmand, og her er Emiliano Martinez storfavorit til at efterfølge Thibaut Courtois.

'Socrates Award', som blev indført sidste år, er forbeholdt spillere, der er involveret i sociale eller velgørende projekter.

Topscoreren har også en pris (Gerd Müller-trofæet), og det samme har sæsonens bedste klub.

De sidste ti vindere hos mændene

2022: Karim Benzema

2021, 2019: Lionel Messi

2018: Luka Modric

2017, 2016: Cristiano Ronaldo

2015: Lionel Messi

2014, 2013: Cristiano Ronaldo

Vinderne hos kvinderne (Titlen blev indført i 2018)

2022, 2021: Alexia Putellas

2019: Megan Rapinoe

2018: Ada Hegerberg

 

Danske spillere i Ballon d'Or regi

Allan Simonsen har som den eneste dansker vundet prisen. I 1977 var der ikke den samme virak omkring uddelingen, og den diminutive midtbaneelegantier, fik nyheden overbragt i en pølsevogn i hjembyen Vejle.

De bedste danske placeringer i 1980'erne. Allan Simonsen blev nummer 3 i 1983, inden Preben Elkjær tog over, og blev nr, 3 i 1984, nr, 2 i 1985 samt nr. 4 i 1986.

Siden da har den bedste danske placering været en femteplads, som både Peter Schmeichel og Michael Laudrup har opnået.

Hos kvinderne blev landsholdsanfører Pernille Harder nummer 2 i 2018.