AGF henter Mikkel Duelund hjem til Aarhus

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

AGF henter Mikkel Duelund hjem til Aarhus

AGF henter Mikkel Duelund hjem til Aarhus
AGF henter Mikkel Duelund hjem til AarhusProfimedia
Efter en stille januar har AGF nu hentet den tidligere U21-landsholdsspiller Mikkel Duelund ind på en kort aftale.

Det bekræfter klubbens søndag på deres hjemmeside.

Formelt set skifter han til klubben fra ukrainske Dynamo Kiev. Han har dog det seneste halvandet år været udlejet til NEC Nijmegen i Holland.

"Det er en stor fornøjelse at kunne byde Mikkel velkommen tilbage i AGF og i 3F Superligaen, hvor han tidligere har været en profil. Han kommer nu tilbage til Danmark med en god erfaring, og han bliver med sit offensive drev og sin gode teknik en spændende og stærk tilføjelse til vores trup," siger sportschef i AGF, Stig Inge Bjørnebye.

Dermed vender Mikkel Duelund tilbage til den by, hvor det hele startede, da Duelund startede med at spille fodbold i Virup IF i Hjortshøj. Siden var han forbi de århusianske klubber; VRI, HEI og Skovbakken inden han som 11-årig skiftede til AGF. Tre år efter gik turen til FC Midtjylland, hvor han fik sit gennembrud som seniorspiller og fik debut i 3F Superligaen i 2015.

Efter næsten 100 Superliga-kampe skiftede Duelund i 2018 til Dynamo Kiev. Han er siden rykket til hollandsk fodbold, hvor han er noteret for 41 kampe for Nijmegen. Senest spillede han lørdag aften, da Nijmegen mødte Sparta Rotterdam. Nu gælder det så Aarhus og barndomsklubben AGF - nu som voksen.