AGF handler hos konkurrenter - henter kantspiller hos Brøndbys overskudslager

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

AGF handler hos konkurrenter - henter kantspiller hos Brøndbys overskudslager

Peter Bjur i aktion på Jysk Park i Silkeborg.
Peter Bjur i aktion på Jysk Park i Silkeborg.Claus Bonnerup/Ritzau Scanpix
Peter Bjur var med til at vinde mesterskabet med Brøndby i forrige sæson, hvor han for en periode indtog en position som venstre back. Hans ideelle plads er dog længere fremme på banen.

Den 22-årige kantspiller Peter Bjur skifter fra Brøndby til AGF. Han har fået en aftale frem til udgangen af 2026. Det oplyser AGF og Brøndby på deres hjemmeside.

"Vi kan byde velkommen til en dygtig og talentfuld spiller. Og vi er rigtig glade for, at det er lykkedes at få Peter til Aarhus, hvor han bliver en god tilføjelse til vores trup."

"Han er en teknisk dygtig venstrebenet spiller med gode fodboldkompetencer, og han rummer en masse potentiale, som vi tror på kan folde sig ud hos os", siger AGF-sportschef Stig Inge Bjørnebye til klubbens hjemmeside.

Det er ikke blevet til meget spilletid i Brøndby i denne sæson. Samlet set er det kun blevet til 98 minutter fordelt på fire kampe i Superligaen.

Det er også en af årsagerne til klubskiftet, forklarer Brøndby-fodbolddirektør Carsten V. Jensen om salget.

"Peter er en dygtig fodboldspiller, og vi forstår til fulde, at Peter gerne vil prøve sig selv af et andet sted i jagten på mere spilletid."

"Peter har en alder, hvor det er det helt rigtige for ham og hans karriere, så vi vil gerne takke ham for hans indsats", siger Carsten V. Jensen til Brøndbys hjemmeside.

Peter Bjur nåede at spille 36 officielle kampe for Brøndby siden debuten i 2019. Det blev til et enkelt mål, som faldt i debuten mod portugisiske Braga.