Weekendens Topkamp: AGF - FC København : Mastodonter i kamp om dyrebare points

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Weekendens Topkamp: AGF - FC København : Mastodonter i kamp om dyrebare points

Weekendens Topkamp: AGF - FC København : Mastodonter i kamp om dyrebare points
Weekendens Topkamp: AGF - FC København : Mastodonter i kamp om dyrebare pointsProfimedia
Det er altid intense og hæsblæsende kampe, når AGF og FC København tørner sammen. De to hold spiller sidste Superligakamp inden VM-slutrunden skydes i gang.

Kampen mellem AGF og FC København er en klassiker i dansk fodbold. Det er to af landets allerstørste klubber, og de har begge store ambitioner.

Denne uges ”Top Kamp” hos Flashscore er kampen mellem AGF og FC København, hvor de tre point er ekstremt vigtige i kampen om top-6.

FC København

FC København vandt det danske mesterskab i sidste sæson. De regerende mestre har dog langt fra holdt et mesterskabsniveau i denne sæson. Klubben ligger i skrivende stund nummer tre, men har hele otte point op til FC Nordsjælland på førstepladsen.

Sæsonen startede forfærdeligt for FCK’s vedkommende. Et nederlag på hjemmebane til oprykkerne fra AC Horsens sendte nærmest et chok gennem fodbold-Danmark. Københavnerne formåede også kun at hente 12 point i deres første ti kampe, hvilket fik konsekvenser for daværende FCK-træner Jess Thorup, der kort efter et 2-1-nederlag til FC Midtjylland blev fyret.

Det er indtil videre blevet til seks nederlag på 16 kampe i sæsonen. Det er to nederlag mere end i hele sidste sæson.

Hovedstadsklubben har dog ikke tabt i deres seneste seks Superligakampe og er altså uden nederlag i den hjemlige liga, siden Jacob Neestrup overtog styringen af holdet.   

FC Københavns formkurve
FC Københavns formkurveFlashscore

AGF

Tilbage i maj valgte AGF at ophæve samarbejdet med David Nielsen, der havde stået i spidsen for holdet siden 2017. AGF skulle derfor have en ny træner og her faldt valget på tyske Uwe Rösler. AGF overlevede kun lige akkurat i seneste sæson, hvor de sluttede som nummer ti blot ét enkelt point over nedrykningsstregen.

Holdet fra ”Smilets by” startede sæsonen med at tabe 1-0 på udebane i Brøndby. AGF hentede dog 13 point i de efterfølgende seks kampe, hvilket gjorde, at Uwe Röslers mandskab var rigtig godt med i toppen.

”De Hviie” kunne dog ikke holde stimen og har tabt fem ud af de seneste ti kampe i Superligaen. De er dog kun to point efter FCK på tredjepladsen, så aarhusianerne kan med en sejr overhale ”Løverne”.

AGFs formkurve
AGFs formkurveFlashscore

Indbyrdes opgør

Hvis man kigger på de seneste opgør mellem de to klubber, så er det ikke opmuntrende læsning, hvis man holder med AGF. Det er faktisk kun blevet til to point til AGF i de seneste otte kampe mod FCK. Seneste sejr til AGF over FCK var den 19. juli 2020, hvor den jyske storklub vandt 4-2 i Parken, i en sæson, der endte med en aarhusiansk bronzemedalje.

FC København har haft et godt tag på AGF, når de har været på besøg i Aahus. I de seneste ti kampe på Ceres Park er det blevet til syv sejre, to uafgjorte og et enkelt nederlag for FCK.

Det kunne derfor tyde på, at AGF’erne får deres sag for, når FCK kommer på besøg søndag klokken 14.

AGF - FC København
AGF - FC KøbenhavnFlashscore