Voldsom optakt til Superliga: Brøndby-spillere ender i slagsmål under træning

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Voldsom optakt til Superliga: Brøndby-spillere ender i slagsmål under træning

Mathias Greve og Anis Ben Slimane endte tirsdag i slagsmål under træningen
Mathias Greve og Anis Ben Slimane endte tirsdag i slagsmål under træningenJens Dresling/Scanpix
Starten på forårssæsonen i Superligaen nærmer sig, og holdene er i gang med de sidste forberedelser. Tirsdag spillede Brøndby en intern træningskamp, og det endte med at blive ganske intenst.

Mathias Greve og Anis Ben Slimane endte således i karambolage med hinanden. Det skriver Ekstra Bladet på baggrund af flere øjenvidner.

De to spillere røg i totterne på hinanden, efter at Slimane angiveligt lavede en hård tackling på Greve.

Efter træningskampen opstod der så igen tumult, hvilket førte til, at Slimane angiveligt slog Greve i ansigtet.

Over for Ekstra Bladet bekræfter kommunikationschef i Brøndby Christian Schultz, at der tirsdag var "en batalje" mellem to spillere.

"Vi arbejder i et miljø hvor der er stor tænding på til hver træning, og det sker bare fra tid til anden, at nogle grænser bliver krydset, hvilket var tilfældet i dag", siger Christian Schultz til Ekstra Bladet.

"Begge spillere har umiddelbart efter træningens afslutning haft en snak med cheftræner Jesper Sørensen, hvor de har beklaget og undskyldt over for hinanden, så vi er videre i teksten."

Brøndby møder søndag AC Horsens på hjemmebane.