VM-hold præsentation - DANMARK: Kasper Hjulmands tropper er outsidere til top-placering

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

VM-hold præsentation - DANMARK: Kasper Hjulmands tropper er outsidere til top-placering

Opdateret
VM-hold præsentation - DANMARK: Kasper Hjulmands tropper er outsidere til top-placering
VM-hold præsentation - DANMARK: Kasper Hjulmands tropper er outsidere til top-placeringProfimedia
Efter EM ville mange eksperter sikkert have peget på, at Danmark var outsider til VM-guldet. Meget vand er dog løbet i åen siden, og Kasper Hjulmand rejser til Qatar med en trup, der på vigtige pladser kommer til VM med minimal kamptræning efter langvarige skader. Alligevel er Danmark så godt besat på alle pladser, at man på en god dag kan slå de allerbedste.

Introduktion

De senere år har det danske landshold taget store skridt op ad verdensranglisten. En semifinaleplads ved EM-slutrunden i 2021, en førsteplads i kvalifikationsgruppen til det forestående VM i Qatar og flotte præstationer i Nations League har gjort, at Danmark ligger nummer ti på verdensranglisten. Den samlede kampstatistik for Hjulmand før juni 2022 var 19-3-6, inkl uafgjort i ordinær kamp mod England i EM-semifinalen. Man tabte to gange mod Belgien, en gang mod Finland, hvor man var svækket af hjertestop, et mod Skotland i en betydningsløs kvalifikationskamp, hvor man allerede var kvalificeret til VM og til sidst mod Holland, hvor forsvaret var stærkt svækket. 

Landsholdet har under Hjulmand fundet et system, hvor man spiller effektivt og underholdende med masser af pres på boldholderen og med hurtige omstillinger og fremstormende wingbacks. Alt efter modstander og kampforløb opererer Hjulmand med to og tre midterforsvarere, mod Frankrig i september skiftede han dog overraskende til en 4-2-3-1-formation. Der er mange sultne unge talenter i truppen, men der er også en solid kerne af stamspillere, som Kasper Schmeichel, Simon Kjær og Christian Eriksen, som er kulturbærerne på holdet. Hjulmand har igen fået samlet nationen omkring landsholdet og der er stor optimisme før VM-slutrunden. Dette er et hold, som på sine bedste dage kan drille de allerbedste.

Styrker

Det danske landshold rykkede endnu tættere sammen i bussen efter Christian Eriksens hjertestop i Finland-kampen ved EM 2021. Danskerne rejste sig og nåede semifinalen, hvor man tabte til England efter forlænget spilletid. Det blev afslutningen på en slutrunde, hvor særligt det danske sammenhold blev rost.

Landsholdet er godt sammenspillet og har haft stor succes i den senere tid, hvor det blandt andet er blevet to sejre over de regerende franske verdensmestre. Netop harmonien og succesen er danskernes styrke og bør give dem masser af selvtillid til turneringen.  

Får danskerne anledning til jubel i Qatar?
Får danskerne anledning til jubel i Qatar?Promedia

Svagheder

De danske svagheder er, at flere spillere ikke får den ønskede mængde spilletid i deres respektive klubber.

Spillere som Thomas Delaney, Kasper Dolberg og Mikkel Damsgaard er alle i en situation, hvor det ikke er blevet til ret meget spilletid.

Andre spillere som Andreas Cornelius, Jonas Wind, Christian Nørgaard og Andreas Christensen har alle været ramt af skader, der gør, at de sandsynligvis ikke er i optimal kampform.

Idéel start-11'er

Det kan være svært at udpege en ideel startopstilling, da landstræner Kasper Hjulmand har vekslet mellem særligt to formationer. Danmark har som oftest spillet med enten en 4-3-3- eller en 3-4-3-formation.

Her er et bud på de startende 11 i første kamp mod Tunesien:

4-3-3

Kasper Schmeichel

Rasmus Nissen Kristensen - Simon Kjær - Joachim Andersen - Joakim Mæhle

Thomas Delaney - Pierre-Emile Højbjerg - Christian Eriksen

Jesper Lindstrøm - Kasper Dolberg - Andreas Skov Olsen

 

3-4-3

Kasper Schmeichel

Andreas Christensen - Simon Kjær - Joachim Andersen

Rasmus Nissen Kristensen – Thomas Delaney - Pierre-Emile Højbjerg - Joakim Mæhle

Andreas Skov Olsen - Kasper Dolberg - Christian Eriksen

 

Kasper Schmeichel er en sikker sidste skanse
Kasper Schmeichel er en sikker sidste skansePromedia

Målmand: 

Kasper Schmeichel har efterhånden været førstevalg i buret i en del år. Selvom om den danske målmand fik en svær start i franske Nice, så har han hævet sit niveau, så han igen ligner den topmålmand, som danskerne har været vant til at se.

Midterforsvar:

Landsholdets anfører Simon Kjær er blevet sin skade kvit og har fået nogle minutter i benene. Derfor er han efter alt at dømme med blandt de første 11, der løber på banen i Qatar. Det er dog lidt mere besværligt at forudse, hvem der skal være Kjærs makker i en 4-backkæde. Joachim Andersen har været fast mand i Crystal Palace, men Andreas Christensen har været skadet i en længere periode i FC Barcelona, hvor han først for nylig er blevet klar. I en 3-backkæde finder Kasper Hjulmand nok plads til dem begge to.

Backs:

Joakim Mæhle har sat sig tungt på back-positionen i venstre side og har ikke den store konkurrence på den plads. Der er dog kamp om pladserne på højre back, hvor specielt Rasmus Kristensen fra Leeds og Daniel Wass fra Brøndby er i spil. Wass har mere erfaring, mens Kristensen spiller på højere niveau i Premier League. Daniel Wass har dog ikke haft et godt efterår med Brøndby, så derfor kunne Rasmus Kristensen meget vel starte.

Midtbane:

Kasper Hjulmand foretrækker formentlig Christian Eriksen, Pierre-Emile Højbjerg og Thomas Delaney. Sidstnævnte har ikke spillet særligt meget i Sevilla, men den mest naturlige afløser, Christian Nørgaard, har været skadet i længere tid og er først lige blevet klar. Derfor tyder det på, at Thomas Delaney starter.

Angribere:

Andreas Skov Olsen og Jesper Lindstrøm har været flyvende i deres respektive klubber. Kasper Dolberg har ikke spillet meget i Sevilla, men i og med, at både Andreas Cornelius og Jonas Wind har været meget skadet, så er Dolberg et fint bud.

 

Se hele Danmarks trup her:

Kasper Schmeichel, Nice

Oliver Christensen, Hertha Berlin

Frederik Rønnow, Union Berlin

Andreas Christensen, Barcelona

Jens Stryger Larsen, Trabzonspor

Joachim Andersen, Crystal Palace

Joakim Mæhle, Atalanta

Rasmus Nissen Kristensen, Leeds

Simon Kjær, AC Milan

Victor Nelsson, Galatasaray

Daniel Wass, Brøndby

Alexander Bah, Benfica

Christian Eriksen, Manchester United 

Mathias Jensen, Brentford

Pierre-Emile Højbjerg, Tottenham

Thomas Delaney, Sevilla

Robert Skov, Hoffenheim

Christian Nørgaard, Brentford

Andreas Cornelius, FC København

Andreas Skov Olsen, Club Brugge

Kasper Dolberg, Sevilla

Martin Braithwaite, Espanyol

Jonas Wind, Wolfsburg

Jesper Lindstrøm, Frankfurt

Mikkel Damsgaard, Brentford

Yussuf Poulsen, RB Leipzig