Den næsten to årtier lange karriere har budt på succeser og store øjeblikke, men ikke i det omfang, han forventede, da han trådte ind i de voksnes rækker ovenpå en lovende ungdomskarriere.
"Jeg er generelt stolt af min karriere, men jeg har ikke opnået i nærheden af det, jeg regnede med. Jeg troede, at jeg skulle vinde OL og VM, i princippet alle de ting Viktor Axelsen har vundet. Men jeg er ikke skuffet. Jeg havde været blandt de bedste som ung og troede, det ville fortsætte. Først som senior fandt jeg ud af, hvad det rent faktisk krævede at være en af de bedste i verden," siger Vittinghus.
Gennem karrieren har han trænet sammen med landsmænd, der gik hele vejen. Først Peter Gade og Kenneth Jonassen, siden Jan Ø. Jørgensen. Og de seneste år Axelsen og Anders Antonsen.
"De har alle nået et væsentligt højere niveau end mig. De har allerede ligget minimum nummer to i verden, jeg har ligget nummer otte. Jeg har set dem på nærmeste hold, og selv om jeg synes, jeg selv har arbejdet hårdt og seriøst og givet den, hvad jeg kunne, har jeg set de andre være villige til at gå skridtet længere og betale prisen for at nå helt til tops. Det var jeg ikke helt lige så villig og motiveret til at gøre."
Vittinghus forklarer, at det handler om mange små detaljer, blandt andet det at gå meget op i sin kost.
"Jeg levede ikke usundt, men jeg ville også have lov til at spise en burger eller noget slik en gang imellem. Til sammenligning havde Viktor en periode, hvor han prøvede alle mulige diæter og levede stringent efter det. På samme måde kunne jeg også have været mere seriøs med smidigheds- og bevægelsestræning. Til gengæld så jeg meget video og tænkte, at det handlede om at finde sin egen vej. Men vil man være nummer et, skal man være dedikeret på alle områder," understreger Vittinghus.
Den erkendelse kom han først frem til i karrierens efterår, men det havde næppe ændret noget, hvis han var blevet bevidst om det tidligere.
"Jeg har spurgt mig selv om det, men ærligt talt tror jeg ikke, at jeg havde gjort det anderledes. Et hav af gange har jeg gjort mere ud af smidighedstræning, men efter 14 dage var jeg tilbage i gamle rutiner. Jeg var ikke motiveret nok til at inkorporere det, og derfor er jeg også tilfreds med min karriere."
Vittinghus har da også store øjeblikke at se tilbage på, og særligt Danmarks første og eneste Thomas Cup-triumf i 2016 har han set så mange gange på YouTube, at han formentlig havde slidt det op, hvis det var et VHS-bånd.
I den prestigefyldte holdturnering sejrede Vittinghus i den afgørende kamp i både kvartfinalen, semifinalen og finalen.
"Det står som det største for mig. Det var på et tidspunkt, hvor jeg arbejdede allerbedst, også meget mentalt, og det var en kæmpe personlig sejr for mig at stå for det pres. Det hele klikkede der, lyder det stolt."
Samme år vandt han også Australian Open, mens der de seneste år har været længere mellem succeserne.