Viborg og Randers deler i nullert trods masser af scoringschancer

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Viborg og Randers deler i nullert trods masser af scoringschancer

Viborg og Randers deler i nullert trods gode intentioner
Viborg og Randers deler i nullert trods gode intentionerHenning Bagger/Ritzau Scanpix
Nedrykningsspillets tophold Viborg og Randers leverede søndag omkring 100 målløse minutter, men der var langt fra tale om nogen langgaber på Viborg Stadion.

Begge mandskaber ville gerne frem ad banen, og der blev også skabt en god håndfuld muligheder i begge ender, som man med god ret kunne have forventet mere af.

Men bolden ville ikke ind, og det skyldes en kombination af manglende kvalitet fra afslutterne og et par solide keepere - ikke mindst gæsternes Patrik Carlgren havde travlt.

Udeholdet stillede i fraværet af flere profiler med de unge startdebutanter Mike Themsen og Sabil Hansen på sin midtbane, og begge slap ganske fint fra opgaven uden at være prangende.

Resultatet betyder, at Randers fastholder syvendepladsen - eller førstepladsen i nedrykningsspillet - på en bedre målscore end Viborg. De to har god luft ned til de fire bundhold og kommer næppe i nedrykningsfare.

Viborg - Randers
Viborg - RandersFlashare

Målene manglede i de første 45 minutter, men derudover indeholdt de stort set alt andet, man kunne ønskede sig af en fodboldkamp.

Efter et hjørnespark havde Randers-spidsen Stephen Odey bolden i mål efter mindre end to minutters spil, og siden viste også stopperen Wessel Dammers skarphed for gæsterne efter en dødbold.

Begge gange fandt dommerteamet dog frem til en forseelse, og i den anden ende manglede Viborg den skarphed, som man i den grad havde i 3-0-sejren over Randers samme sted i grundspillet.

Magnus Westergaard, Anosike Ementa, Ibrahim Said med flere havde ellers fine muligheder for at bryde dødvandet inden pausen.

Uden at det var nogen decideret fest af åbne chancer, fortsatte underholdningen i anden halvleg, og både Nico Mantl i værternes bur og Patrik Carlgren i gæsternes ditto blev holdt på tæerne.

Efterhånden mistede opgøret dog rytme, og mange små afbrydelser var med til at give sidste del af anden halvleg et mere rodet udtryk.

Knap et kvarter før tid brændte det på foran Carlgrens mål. Et indlæg snittede overliggeren, og øjeblikket efter headede den indskiftede angriber Malik Abubakari en kæmpe chance forbi rammen.