Totalt FCM-kollaps: Taber med 1-3 til Lyngby og kan se top-6 glide af hænde

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Totalt FCM-kollaps: Taber med 1-3 til Lyngby og kan se top-6 glide af hænde

Albert Capellas er en presset mand, da FC Midtjyllands plads i top-6 nu for alvor er truet.
Albert Capellas er en presset mand, da FC Midtjyllands plads i top-6 nu for alvor er truet.Profimedia
FC Midtjylland fortsætter nedturen med 1-3 på hjemmebane til Lyngby, der ellers ligger nummer sjok i Superligaen.

Der var pres på værterne inden kampen, da de var inde i en stime af sløje resultater, og kun havde vundet en af deres seneste fem opgør. Senest blev det blot 0-0 mod AaB, og inden da havde de tabt 0-1 hjemme til Brøndby. Omvendt havde Lyngby fået fire point i deres første tre kampe efter vinterpausen.

Midtjyderne spillede en sløj første halvleg, hvor de nok sad på bolden, men ikke kunne få spillet omsat til chancer. De havde blot en enkelt afslutning på mål, mens Lyngbys skarpe kontraspil resulterede i tre af slagsen.

Og det ene af dem medførte sågar en scoring, da Saevar Atli Magnusson efter bare et kvarter. Islændingen fik en cutback-aflevering, som han sikkert hamrede i nettet. Værterne kunne ikke producere de store problemer for Lyngby i resten af halvlegen, og Albert Capellas nærmest spurtede i omklædningsrummet.

FC Midtjylland stillede op fra start uden den unge midtbanedynamo Gigovic, men han blev skiftet ind efter de første 45 minutter, da Capellas efter eget udtryk ønskede mere ro på bolden på midtbanen. Det ændrer dog ikke på, at det var en defensiv udskiftning i en kamp, hvor man var bagud mod nummer sjok. Det så dog ud til at virke.

FCM kom nemlig noget bedre ud fra pausen, hvor Gustav Isaksen igen var deres eneste, reelle trussel, og det var tæt på at medføre en udligning få minutter efter pausen, men den unge angribers forsøg blev afværget på stregen af FCN-forsvaret. 

Og selvsamme Gigovic lagde efter ti minutter af pausen en skarp bold frem til Kristoffer Olsson, der derfra fodrede Aral Simsir med en aflevering, som blev flot konverteret til en udligning.

Kampstatistik
KampstatistikFlashscore

Totalt FCM-kollaps i det sidste kvarter

Nu var der lagt op til et mægtigt FCM-pres, og det indfandt sig også. Men ikke desto mindre havde Lyngby kort efter to store chancer på få minutter. Først skød Kolbeinn Finnsson uforståeligt bolden i sidenettet i fri position efter godt arbejde af Frederik Gytkjær, og lige efter måtte der en fremragende tackling fra 19-årige Viktor Bak til, for at Lyngby ikke kom på 2-1.

Med et kvarter igen var det særdeles tæt på, at Gustav Isaksen sørgede for en 2-1 til værterne i stedet, men efter et par skarpe træk sendte han bolden på overliggeren. I stedet kunne Lyngby kort efter igen bringe sig foran, da herningensernes offensive sats gav plads til at Sævar Atli Magnússon nemt kunne sætte sit andet mål ind. 

Kort efter gik det fra skidt til rigtig slemt for FCM, da netop indskiftede Junior Brumado på fire minutter fik raget to gule kort til sig. 

Herfra kunne FCM ikke stille noget op, og resten af kampen kunne Lyngby spille klogt og sikkert rundt om de ti modstandere. Det udnyttede de til endda at bringe sig på slutresultatet 3-1, da Frederik Gytkjær omsatte en smuk assist fra Alfred Finnbogasson til mål.

Se statistik fra kampen på Flashscore