Tjekkisk legendes søn sender sensationelt Medvedev på porten i Australian Open

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Tjekkisk legendes søn sender sensationelt Medvedev på porten i Australian Open

Tjekkisk legendes søn sender sensationelt Medvedev på porten i Australian Open
Tjekkisk legendes søn sender sensationelt Medvedev på porten i Australian OpenAFP
Sebastian Korda leverede fredag en af de største overraskelser i årets Australian Open, da han slog den dobbelte finalist Daniil Medvedev i tre sæt.

7-6, 6-3, 7-6 vandt den 22-årige amerikaner efter tre timers slid. Medvedev var som andenseedet klar favorit i opgøret mod 29.-seedede Korda.

Men i et meget jævnbyrdigt opgør havde amerikaneren de bedste nerver og største skarphed, når det virkelig talte.

I tredje sæts tiebreak skulle der dog fire matchbolde til, inden Korda fuldførte overraskelsen og opnåede et af sine største resultater i karrieren.

Der er dog endnu et stykke op til at matche sin fars bedrifter i Australian Open.

Sebastian Korda er således søn af 1998-vinderen, Petr Korda, som i sin karriere også nåede en finale i French Open og på sit højeste rundede andenpladsen på verdensranglisten.

Korda-familien er i det hele taget ganske succesfuld i sportens verden. Sebastian Kordas søstre, Nelly og Jesscia, er henholdsvis nummer 2 og 18 på golfens verdensrangliste.