Tennis Tracker: Sabalenka sender Keys ud i mørket - Holger klar til kamp

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Tennis Tracker: Sabalenka sender Keys ud i mørket - Holger klar til kamp

Opdateret
Holger Rune får debut på Centre Court og kan nå sin første Wimbledon-semifinale, hvis han kan slå verdensetteren Alcaraz.
Holger Rune får debut på Centre Court og kan nå sin første Wimbledon-semifinale, hvis han kan slå verdensetteren Alcaraz.AFP
De to 20-årige stjerner inden for herretennis, Carlos Alcaraz og Holger Rune , mødes i dag, mens Elena Rybakina og Ons Jabeur mødes i en gentagelse af sidste års finale. Vi holder dig opdateret med, hvad der sker i disse kampe og de to andre kvartfinaler.

Kl. 19.35 - Trods at Holger Rune spillede sin bedste kamp ved Wimbledon trak den spanske verdensetter Carlos Alcaraz det længste strå i kvartfinalen mod danskeren, som han vandt 7-6(3), 6-4, 6-4.

Kl. 19.07 - Daniil Medvedev viste hvorfor han er nr. 3 i verden, da han slog Christopher Eubanks (27) 6-4, 1-6, 4-6, 7-6(4), 6-1. Eubanks affyrede hele 74 vindere i kampen og spillede uden frygt overhovedet og var et tiebreak væk fra sejren. Amerikaneren slog endda en 31 år gammel rekord for det samlede antal vindere i en Wimbledon-kampagne, hvor han slog Andre Agassis rekord på 317. 

Kl. 18.59 - Carlos Alcaraz er foran med 2-0 i sæt i kvartfinalen mod Holger Rune efter at han vandt de første to sæt med 7-6 (7-3), 6-4 efter to sæt, hvor begge spillere gav masser af eksempler på deres enorme talent.

Kl. 16:35 - Ons Jabeur er klar til semifinalen efter at hun fik hævn for sit nederlag i sidste års Wimbledon-finale mod Elena Rybakina med en sejr på 6-7(5), 6-4, 6-1. Rybakina spillede ikke op til sit bedste og lavede lige så mange uprovokerede fejl som vindere. Jabeur skal nu møde Aryna Sabalenka i semifinalen.

Kl. 16:01 - På Centre Court er Rybaina og Jabeur på vej mod tredje og afgørende sæt efter halvanden times forrygende tennis. Samtidig er Daniil Medvedev og Christopher Eubanks klar til at stævne ud på Court One

Kl. 15:35 - Aryna Sabalenka (25) har netop besejret Madison Keys (28), på lige under halvanden time. Cifrene lød på 6-2, 6-4 til hviderusseren, der dermed avancerer til semifinalen. Her venter vinderen af opgøret mellem Ons Jabeur og Elena Rybakina.

Keys vs. Sabalenka
Keys vs. SabalenkaFlashscore - Foto af AFP

Kl. 11:32 - Kvindernes kamp på Wimbledon mellem Madison Keys (28) og Aryna Sabalenka (25), starter på Court One kl. 14:00, mens Ons Jabeur (28) møder Elena Rybakina (24) en halv time senere på Centre Court

Hos herrerene mødes Daniil Medvedev (27) med Chris Eubanks (27) omkring kl. 15:30 og verdensetteren Carlos Alcaraz (20) skal op mod Holger Rune (20) kl. 16:00.

Kl. 7:40: Det bliver en smuk dag i London, hvis vejret da ikke slår knuder nok engang. Vi afventer i spænding opgøret mellem de to barndomskammerater Holger Rune og Carlos Alcaraz, der er programsat til klokken 16. Ons Jabeur og Elena Rybakina spiller inden da klokken 14.30. 

Herudover skal vi finde en vinder mellem overraskelsen Christopher Eubanks og Daniil Medvedev, samt i opgøret mellem Aryna Sabalenka og Madison Keys.