Iga Swiatek blæser kinesiske Zhu Lin ud af Wimbledon

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Iga Swiatek blæser kinesiske Zhu Lin ud af Wimbledon

Iga Swiatek blæser kinesiske Zhu Lin ud af Wimbledon
Iga Swiatek blæser kinesiske Zhu Lin ud af WimbledonAFP
Græsunderlaget har ikke været Iga Swiateks bedste ven indtil videre i karrieren, men den firedobbelte grand slam-vinder gav mandag indikationer på, at hun er ved at få greb om det hurtige underlag.

I første runde af Wimbledon levnede hun ikke verdens nummer 34, kineseren Zhu Lin, nogen chance. Den topseedede polak vandt sikkert med 6-1, 6-3.

Kineseren spillede sig faktisk til en breakbold i allerførste parti, men derfra stod der Swiatek på det hele.

Efter at have afværget breakbolden tog polakken partiet, og otte bolde senere var hun foran 3-0.

Zhu Lin sprællede, men det var forgæves. Eneste højdepunkt for hende i sættet var, at hun afværgede et æg ved at afværge to breakbolde og holde serv til 1-5.

Selv om Zhu Lin prøvede at være foran 1-0 i andet sæt, var kampbilledet uændret. Kineseren havde rigeligt at gøre med at få Swiateks tunge grundslag tilbage i spil, og det var primært polske fejl, som gav Lin point.

Det lykkedes den undertippede kineser at bryde tilbage til 2-2 i andet sæt efter polsk sløseri, men Swiatek var straks tilbage med endnu et break.

Zhu Lin var på hælene i så godt som hver eneste duel, og klasseforskellen var udtalt.

Et regnskyl kom forbi ved 4-3 i polsk favør og gav Zhu Lin mulighed for at tale med sin træner og finde en plan til at tæmme Swiatek.

Det havde dog ingen effekt. Efter opholdet kom polakken ind og lukkede kampen hurtigt med to vundne partier i træk.

Kampstatistik
KampstatistikFlashscore