Wozniacki sover uden børn i jagt på US Open: "Mor skal arbejde"

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Wozniacki sover uden børn i jagt på US Open: "Mor skal arbejde"

Opdateret
Wozniacki sover uden børn i jagt på grand slam-succes
Wozniacki sover uden børn i jagt på grand slam-succesDanielle Parhizkaran/Reuters/Ritzau Scanpix
Den største forskel for Caroline Wozniacki på hendes karriere, der i første omgang sluttede i 2020, og den der begyndte denne sommer, er, at hun nu har to børn med på touren.

Det giver hende adspredelse, når hun ikke træner eller er i kamp, men giver samtidig nogle udfordringer, når hun har brug for søvn.

"Heldigvis er både David (Wozniackis mand, red.) og mine forældre med, og vi har også en barnepige med, så jeg håber at kunne sove," siger hun på pressemødet ved midnatstid efter sejren i US Open mandag, hvor hun desuden manglede at komme igennem en dopingtest.

"Men jeg vågner alligevel klokken 8 hver dag. Jeg ved ikke, om det er på grund af børnene, eller fordi jeg er ved at være gammel. Jeg har et indre ur, jeg kan ikke sove længere end det."

I forhold til de seneste WTA-turneringer i Montreal og Cincinnati har hun valgt at skrue op for forberedelserne.

"Her har vi valgt, at vores barnepige sover med børnene, og jeg sover separat. Når jeg spiller så sent, vil jeg gerne have en god søvn, selv om børnene vågner om natten.

- Senest i Cincinnati og Montreal havde vi sammenhængende rum, hvor jeg sov med børnene, og det fungerede faktisk fint. Men jeg tænkte, at her i US Open vil jeg gerne lige være sikker på at få supersøvn," forklarer Wozniacki.

Hun har altid nydt at spille på aftenprogrammet i US Open, men det var anderledes denne gang, hvor hun uden de store problemer slog den russiske kvalifikationsspiller Tatiana Prozorova.

"Jeg har ikke spillet aftenkamp i meget lang tid og vågnede klokken 8 og tænkte, "jeg skal spille om 12 timer, hvad skal jeg lave?Men det var rart at hænge ud med børnene og efter at have fået en lur kom jeg ind i zonen for at forberede mig på kampen. Når jeg er sammen med børnene, er jeg det 100 procent. Og det samme når jeg er i zonen omkring en kamp. Så giver jeg børnene et kys og siger, "mor skal på arbejde".

Wozniacki skal onsdag møde tjekken Petra Kvitova i anden runde. Tidspunktet kendes endnu ikke.