Novak Djokovic smadrede amerikanernes store håb i kynisk forestilling

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Novak Djokovic smadrede amerikanernes store håb i kynisk forestilling

Novak Djokovic smadrede amerikanernes store håb i kynisk forestilling
Novak Djokovic smadrede amerikanernes store håb i kynisk forestillingBrendan Mcdermid/Reuters/Ritzau Scanpix
Der var store amerikanske forhåbninger om at Taylor Fritz ville kunne udfordre Novak Djokovic i i kvartfinalen af US Open. Men de forhåbninger blev aldrig opfyldt, da serberen var aldeles suveræn og bookede sin billet til semifinalen via en sejr på 6-1, 6-4, 6-4.

Tennisstjernen Novak Djokovic fortsætter jagten på karrierens 24. grandslam-titel. Den serbiske veteran spillede sig tirsdag aften i semifinalen i US Open med en sikker sejr over amerikaneren Taylor Fritz, der trods flot opbakning fra publikum var så godt som chanceløs.

Djokovic vandt i tre sæt med cifrene 6-1, 6-4 og 6-4 og strøg dermed ind blandt de sidste fire tilbageværende i mændenes singlerække.

Det bliver 47. gang, han skal spille en grandslam-semifinale, hvilket er rekord. Djokovic delte tidligere rekorden med Roger Federer, men har den nu alene.

Statistik fra kampen
Statistik fra kampenLivesport

Taylor Fritz, der er nummer ni i verden, fik aldrig gang i sin kanonserv, som var læst af den rutinerede modstander. Det var symptomatisk, at Fritz i første sæt blev brudt tre gange ud af tre i egen serv.

Amerikaneren løftede dog sit spil og fik en smule bedre fat, men Djokovic var fortsat ovenpå.

Efter at have vundet andet sæt kom serberen på hårdere arbejde i tredje. Han brød til 4-3, men da Taylor Fritz omgående brød tilbage, øjnede publikum en chance for i det mindste at få et fjerde sæt.

Men det blev aldrig Fritz' dag i New York. Han tabte sin egen serv til 4-5, og derfra kunne Djokovic med lidt besvær serve sig i semifinalen.

Her venter igen amerikansk modstand i form af vinderen af kvartfinalen mellem tiendeseedede Frances Tiafoe og Ben Shelton.

Serberen har foreløbig vundet US Open tre gange. Det skete senest i 2018.