Holger Rune stryger videre til tredje runde uden kamp. Canadisk servekanon skadet

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Holger Rune stryger videre til tredje runde uden kamp. Canadisk servekanon skadet

Holger Rune stryger videre til tredje runde uden kamp. Canadisk servekanon skadet
Holger Rune stryger videre til tredje runde uden kamp. Canadisk servekanon skadetProfimedia
Den danske tennisspiller Holger Rune er videre til tredje runde uden kamp ved Masters 1000-turneringen i Indian Wells.

Runes modstander i anden runde, canadiske Milos Raonic, har trukket sig inden opgøret mod danskeren med en skade.

Det skriver turneringens arrangør på det sociale medie X.

33-årige Raonic var klar til anden runde efter at have slået inderen Sumit Nagal med 6-3, 6-3 i første runde.

Rune var oversidder i første runde, og dermed har danskeren endnu ikke været i kamp ved den californiske turnering.

Kampen mellem Rune og Raonic skulle være spillet klokken 20 lørdag dansk tid.

Det ville have været det første møde nogensinde mellem Raonic og den syvendeseedede Rune.

Oprindeligt var den spanske stjerne Rafael Nadal en af mulighederne for Rune i anden runde, men Nadal måtte trække sig fra turneringen, hvilket skabte plads til Nagal.

I tredje runde venter vinderen af opgøret mellem italienske Lorenzo Musetti eller canadiske Denis Shapovalov for Rune. Opgøret mellem de to er sat til at starte tidligst lørdag klokken 23 dansk tid.