Rune og Tauson taber til  Gasquet og Cornet og er ude af Hopman Cup

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Rune og Tauson taber til Gasquet og Cornet og er ude af Hopman Cup

Rune og Tauson måtte strække våben mod de to franskmænd.
Rune og Tauson måtte strække våben mod de to franskmænd.Profimedia
Danmark må rejse hjem fra tennisturneringen Hopman Cup for mixede hold med to nederlag.

Torsdag aften tabte Holger Rune og Clara Tauson den afgørende mixed double i anden gruppekamp til Frankrigs Richard Gasquet og Alize Cornet med 4-6, 4-6.

Dermed endte torsdagens kamp med at blive en kopi af onsdagens møde med Schweiz. Clara Tauson åbnede med at vinde kvindesinglen, inden Holger Rune tabte herresingle for derefter også at tabe mixeddoublen med Tauson.

Efter en modløs Holger Rune var blevet sat på plads af Richard Gasquet kort forinden i herresinglen, var der ikke store forventninger til den danske duo i mixed double.

Men de kom overraskende godt fra land og var foran 4-0 i første sæt, inden hjemmepublikummet i Nice fik noget at juble over fra Gasquet og Cornet. De vandt de næste seks partier og tog sættet.

I andet sæt lukkede de to franskmænd kampen med 6-4.

Det lykkedes derfor ikke for Holger Rune i fire forsøg ved Hopman Cup at gå fra banen som vinder.,

Før Runes kamp mod veteranen Gasquet tidligere torsdag havde Runes træner, Lars Christensen, dog fortalt til TV 2 Sport, at danskeren "ikke er på toppen" mentalt og fysisk efter Wimbledon.

Og det kunne ses på banen i singlekampen. Rune lignede en spiller, der gerne ville have kampen overstået. Den 20-årige dansker, der er verdens nummer seks, forsøgte hyppigt at afgøre duellerne hurtigt, men det førte blot et hav af fejl med sig.

I stedet kunne 37-årige Gasquet, der er nummer 49 på verdensranglisten, forholdsvis sikkert spille sejren hjem i to sæt foran hjemmepublikummet.

Rune kunne dermed igen ikke følge op på Tausons åbningssejr.

Med et servegennembrud til 3-2 så det ud til, at Tauson skulle køre første sæt hjem i egen serv. Men foran 40-0 med tre sætbolde slog Cornet fra sig.

Hun tog fem point i træk og servede sig også på 6-5, inden Tauson fik styr på sættet igen. I tiebreaken var hun overlegen og vandt 7-2.

Andet sæt så fra start ud til at blive en formssag for Tauson, der er nummer 89 på verdensranglisten. Hun kom foran 4-0 og havde to matchbolde ved 5-3. Men endnu en gang knoklede Cornet, verdens nummer 68, sig tilbage og brød til 4-5.

Comebacket udeblev dog, da Tauson på sin tredje matchbold tog sejren 6-4.

Hopman Cup er en invitationsturnering med 12 spillere fra seks nationer og giver ikke ranglistepoint til ATP Touren og WTA Touren.

Fra 1989 til 2019 blev den afholdt i australske Perth, hvorefter den blev erstattet af en anden turnering i kalenderen. I 2023 er Hopman Cup vendt tilbage, men denne gang med Nice som værtsby.

Hvorvidt Schweiz eller Frankrig skal i finalen afgøres i den sidste gruppekamp fredag, når de to hold mødes.