Tennis Tracker: Tsitsipas trækker sig mod Rune, mens Djokovic skal i kamp mod Sinner

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Tennis Tracker: Tsitsipas trækker sig mod Rune, mens Djokovic skal i kamp mod Sinner

Opdateret
Holger Rune videre efter Tsitsipas trak sig
Holger Rune videre efter Tsitsipas trak sigGuglielmo Mangiapane/Reuters/Ritzau Scanpix
Det er endnu en dag med spændende kampe i sæsonfinalen i Torino, hvor danske Holger Rune skal i aktion. Følg med, når vi bringer dig det seneste på vores Flashscore Tennis Tracker.

Kl. 00.24 - Efter en kæmpe tennis-gyser kunne Jannik Sinner strække armene i vejret som sejrherre i kampen mod Djokovic, da han vandt det tredje og afgørende sæt 7-6.

Kl. 22.16 - Man skal aldrig afskrive Novak Djokovic, og selvom om han fik kamp til stregen og havde et meget entusiastisk italiensk publikum mod sig formåede serberen at køre andet sæt hjem i tiebreak.

Kl. 22.08 - De italienske tilskuere i Torino var på det nærmeste ved at koge over, da Jannik Sinner overraskende vandt første sæt mod verdensetteren Novak Djokovic med 7-5.

Kl. 20:53 - Der er kun et par minutter før aftenens absolutte tennis-brag mellem hjemmebane-favoritten Jannik Sinner og Novak Djokovic går i gang. Kampen er set med danske briller endnu mere interessant eftersom begge spillere befinder sig i Holger Rune's gruppe.

Kl. 17.59 - Grækeren Stefanos Tsitsipas sender nu en undskyldning til tilskuerne efter at han kort inde i kampen mod Holger Rune måtte trække sig med en skade. Læs mere her

Tsitsipas trykker hånd med Rune efter den korte kamp
Tsitsipas trykker hånd med Rune efter den korte kampGuglielmo Mangiapane/Reuters/Ritzau Scanpix

Kl. 15:30 - Efter blot tre partier på 17 minutter, måtte græske Stefanos Tsitsipas trække sig fra kampen mod Holger Rune. Dermed kan Rune notere sig sin første sejr ved ATP Finals. Læs mere her.

Kl. 08:04 - Verdensetteren Novak Djokovic støder sammen med Jannik Sinner efter Stefanos Tsitsipas' opgør med Holger Rune, når ATP Finals fortsætter i Torino.

Selvom Holger Rune er lavere rangeret på verdensranglisten, så kan danskeren meget vel skabe problemer for Tsitsipas. De to spillere har mødt hinanden to gange tidligere. Begge gange er det blevet til dansk sejr. Både Rune og Tsitsipas skal bruge en sejr, hvis de skal gøre sig forhåbninger om at komme videre, da de begge tabte deres første kamp.