Oprejsning for Holger Rune: Kvalificeret til sæsonfinale i Torino

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Oprejsning for Holger Rune: Kvalificeret til sæsonfinale i Torino

Holger Rune fik et lille plaster på såret fredag aften.
Holger Rune fik et lille plaster på såret fredag aften.Stephanie Lecocq/Reuters/Ritzau Scanpix
Danske Holger Rune er kvalificeret til sæsonfinalen, ATP Finals, i Torino i Italien.

Det står klart, efter at Andrey Rublev har besejret Alex de Minaur i kvartfinalen i Paris Masters.

Det er første gang nogensinde, at en dansk herrespiller i single er kvalificeret til ATP Finals.

ATP Finals finder sted fra 13. til 20. november.

Fredag røg Rune selv ud af Paris Masters, da han tabte en velspillet kvartfinale til Novak Djokovic med cifrene 7-5, 6-7, 6-4.

Rublev besejrede omkring klokken 01.00 natten til lørdag de Minaur med cifrene 6-4, 3-6, 1-6.

Til Ekstra Bladet siger Holger Rune, at det betyder meget for ham at kvalificere sig efter et par svære måneder på tennisbanen.

"Jeg føler, jeg har fortjent det. Jeg er kommet tilbage til mit gode niveau, og så håber jeg på at slutte af rigtig stærkt der," siger han i et interview med avisen.

Efter kampen fredag fik Rune rosende ord med på vejen fra sin modstander, som ligger nummer et på verdensranglisten.

"Jeg spillede en forfærdelig tiebreak i andet sæt, nok den værste i år. Men igen ros til ham for at forblive mentalt robust og spille godt."

"Vi spiller ens. Bevæger os godt, forsvarer godt og er alsidige spillere," sagde Djokovic ifølge AFP efter sejren over den 20-årige dansker.

Det er verdensranglistens top-8, der spiller med i Torino.

Også den russiske Alexander Zverev har kvalificeret sig til ATP Finals.

Ud over Zverev og Rune er det altså Novak Djokovic, Carlos Alcaraz, Daniil Medvedev, Jannik Sinner, Andrey Rublev og Stefanos Tsitsipas, der skal kæmpe om sejren i sæsonfinalen.

Carlos Alcaraz og Holger Rune er jævnaldrende, og ifølge ATP er det første gang siden 2000, at to spillere på under 20 år har kvalificeret sig til ATP Finals.