Clara Tauson ærgrer sig over Azarenkas lange pause: Hun var smart

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Clara Tauson ærgrer sig over Azarenkas lange pause: Hun var smart

Clara Tauson blev kold under en længere pause i spillet
Clara Tauson blev kold under en længere pause i spilletProfimedia
Clara Tauson gik kold i tredje sæt mod belarusiske Victoria Azarenka, der torsdag sendte danskeren ud i anden runde af Australian Open.

Det siger Tauson efter sit nederlag med cifrene 4-6, 6-3, 2-6 på Margaret Court Arena.

"Jeg har en følelse af, at hvis jeg i tredje sæt spillede, som jeg gjorde i andet sæt, så havde jeg vundet den her kamp.Men det viste jeg ikke på noget tidspunkt i tredje sæt. Det var hendes kamp, og jeg spillede ikke mit bedste tennis," siger Tauson.

Efter et udfordrende første sæt, formåede Tauson at vende tingene i andet sæt, som hun vandt.

Men forud for tredje sæt gik den tidligere verdensetter Azarenka ind i omklædningsrummet, hvor hun befandt sig i mindst fem minutter. Og det kan meget vel have spillet en faktor i tredje sæt ifølge Tauson.

"Hun tog en lang pause på en ret kølig aften. Så jeg gik lidt kold, og det gjorde hun ikke. Det var smart af hende og dumt af mig," siger Tauson.