For første gang siden 2003 havde Danmark tre spillere med i hovedturneringen ved årets første Grand Slam, Australian Open. Mens Holger Rune for 21 år siden stadig lå og hyggede sig i sin mors mave, så var det dengang en 18-årig Kristian Pless, Kenneth Carlsen og Eva Dyrberg, der repræsenterede de danske farver i Melbourne.

Alle danskere røg dengang ud i første runde. Kenneth Carlsen tabte til Radek Stepanek, Pless tabte 10-8 i femte sæt mod spanieren David Sanchez og også Eva Dyrberg måtte sige tidligt farvel til turneringen gennem et nederlag til sydkoreaneren Joon Jeong Cho.

På den baggrund kan man måske påstå, at årets udgave var en succes for alle danskere nåede en runde videre, og det var første gang i 56 år, at tre danskere nåede anden runde i en Grand Slam turnering. Allerede står man tilbage med en ualmindeligt skuffet fornemmelse, efter at sæsonens første tennis-højdepunkt for danskernes vedkommende sluttede før den for alvor var begyndt.

Holger Rune

Den største skuffelse var utvivlsomt Holger Rune, som røg ud til det upåagtede 21-årige franske wildcard, Arthur Cazaux, der ligger helt nede som nr. 122 på verdensranglisten. Sidste år nåede Rune fjerde runde, hvor han røg ud mod russeren Andrey Rublev, efter at danskeren havde spildt en matchbold. Og der var forhåbninger om at Rune kunne forbedre det resultat efter at han nåede finalen i Brisbane for lidt over en uge siden. 

Forud for optakten til Australian var dog igen gået et trænerforløb, som jeg har ualmindeligt svært ved at forstå. Forvirringen omkring Holger Runes træner-kabale får kaosset omkring brandudsalget i Magasin efter juleferien til at ligne den pinlige orden i en schweizisk bank. På blot ’et år har Rune haft ikke færre end fire trænere, Lars Christensen, Patrick Moratoglou, Boris Becker og nu ved Australian Open schweiziske Severin Lüthi. Det kan da ikke være befordrende for en 20-årig stjerne i svøb, som sidste efterår havde voldsomme udfald i sit spil.

Hvis man skal vinde syv kampe ved en Grand Slam turnering, må man på et eller andet tidspunkt overvinde en krise. Så stor er konkurrencen blevet i den absolutte verdenselite, at ingen vader igennem en Grand Slam turnering uden at blive testet til det yderste. På de tidspunkter er det vigtigt, at man har en plan B, når krisen sætter ind, og det havde Rune bestemt ikke mod Cazaux.

Der er bestemt stadig meget at lære fra spillere som Novak Djokovic og Alexander Zverev, som har været i voldsomme problemer i deres første kampe, men som alligevel nu står i tredje runde. Man savnede også lidt "beskidte tricks" fra Rune's side for at bryde franskmandens rytme. En lang tissepause, en medical time-out, når nu spillet, og især førsteserven og stopboldene ikke rigtigt virkede. 

Caroline Wozniacki

I slutningen af juni sidste år skrev jeg, at Caroline Wozniackis comeback nemt kunne ende som en kæmpe skuffelse og den holdning står jeg ved. Det skal siges, at jeg var imponeret over hendes form, da hun i Montreal i efteråret 2023 gav Wimbledon-mesteren Marketa Vondrousova kamp til stregen. I den kamp fremstod Wozniacki forfriskende offensiv i sit spil, som bestemt gav løfter om, at der måske lurede flere overraskelser rundt om hjørnet.

Lad os sige det glas-klart, de løfter er ikke blevet indfriet! Mit råd til Wozniacki lyder således: Luk det comeback-projekt, nyd dine børn, din mand og millionerne og send din stakkels gamle far tilbage til pensionist-tilværelsen. Tre års absens fra WTA touren er som lysår i kvindernes professionelle tennis, hvor spillet har ændret sig drastisk, efter at Wozniacki lagde ketcheren på hylden, og det har været også været meget tydeligt i Australien.

Siden US Open havde Wozniacki ikke spillet en eneste kamp på WTA Touren før hun i optakten til Australian Open fik en skade i ryggen og blev sendt ud i første runde i turneringen i Auckland.

Efter at Magda Linette måtte trække sig med en skade mod Wozniacki i første runde, så var det danskeren, der trak det korteste strå mod Maria Timofeeva, da hun ellers syntes på vej mod en sikker sejr. Nederlaget mod Timofeeva demonstrerede med al ønskelig tydelig, hvor svært det comeback kan blive. De tungere bolde, som der spilles med i en lang række af WTA-turneringerne kræver enorme fysiske reserver, og de kræfter har Wozniacki ikke over en lang turnering. Samtidig tager hendes comeback sig også næsten mere us som et PR-stunt, når man tager manglen af turnerings-deltagelser i efteråret i mente. Men som Wozniacki ville have sagt det: ”Jeg tager det en kamp ad gangen.”

Clara Tauson

Clara Tauson var der på forhånd sat mindst forventninger til, men på baggrund af, hvad man blev vidne til i Melbourne kom hun på forunderlig vis til at fremstå som det klart største danske lyspunkt. 

Clara Tauson har de sidste år været igennem en skadeshistorik, som på et tidspunkt var så voldsom, at man gruede for hendes tenniskarriere.

Hendes kometagtige karriere tog for alvor fart i starten af 2022, og godt en måned efter sin 19-års fødselsdag figurerede hun som nr. 33 på WTA-ranglisten. Siden da har hun været igennem rygskader, madforgiftninger, "springer-knæ", hvilket resulterede i store resultatmæssige udsving, og en markant nedgang på verdensranglisten.

Rutsjeturen på verdensranglisten betød samtidig, at hun ikke længere havde råd til at have en fast træner tilknyttet til sine turneringsdeltagelser. Men optakten til Australian Open var meget lovende. Hun nåede semifinalen i ITF-turneringen i Canberra og efterlod et indtryk af at have sagt farvel til skavanker, smerter og skader.

Frygten for tilbageslag i en meget omskiftelig karriere er dog endnu ikke helt lagt på hylden for den 21-årige Hellerup pige, men at dømme ud fra hendes præstationer i Melbourne er "the sky's the limit" for Tauson, hvis hun kan holde sig skadesfri.

Både mod belgieren Greet Minnen og Victoria Azarenka viste Tauson momentvis spil i verdensklasse. I Australien viste hun, at når hun først får grebet om modstanderne i duellerne, så holder hun dem i et jerngreb takket være hendes enormt angrebsbetonede grundspil. Der er dog også ting, der skal arbejdes på. 

Når hun bliver presset i en duel, har hun meget svært ved at vende den til sin fordel, og hun er meget sårbar over for stopbolde. Men når man kender Tausons forhistorie, kan man kun være tilfreds med hendes indsats i Melbourne. For mens tæppet forlængst var gået ned for den danske deltagelse i Australian Open, formåede Clara Tauson alligevel at skrive det afsluttende kapitel med en vis form for optimisme. Vi glæder os "stadigvæk" til et stort dansk tennisår!