Clara Tauson prygler polak og når kvartfinale i Andorra

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Clara Tauson prygler polak og når kvartfinale i Andorra

Clara Tauson gjorde kort proces med Kawa i Andorra.
Clara Tauson gjorde kort proces med Kawa i Andorra.Profimedia
Clara Tauson havde en kort og overbevisende arbejdsdag torsdag, hvor hun stensikkert spillede sig videre til kvartfinalerne i Andorra Open.

6-1, 6-2 slog den 20-årige dansker sin polske modstander Katarzyna Kawa, der er nummer 191 på verdensranglisten, efter kun 59 minutters spil.

Kampstatistik
KampstatistikFlashscore

I ydmyge omgivelser i hallen i Andorra var Tauson overlegen i alle spillets facetter og afviste samtlige tilnærmelser fra sin 31-årige modstander, der havde fem breakbolde, men missede dem alle.

Tauson er seedet som nummer to i WTA 125-turneringen, der rangerer på niveauet under de regulære turneringer på WTA Touren.

I sin kvartfinale skal danskeren møde den 33-årige franskmand Alize Cornet, som hun ikke har specielt gode minder om.

I sommer tabte Tauson sammen med Holger Rune i to sæt en doublekamp i Hopman Cup til Cornet og makkeren Richard Gasquet. Og sidste år vandt Cornet i to sæt over Tauson i en turnering i Cleveland umiddelbart inden US Open.

Tauson har dog en fin form i november at læne sig op ad, efter at hun havde holdt pause i halvanden måned.

I midten af november tog Tauson to meget sikre sejre i Luxembourg, inden hun for en sikkerheds skyld trak sig inden tredje kamp med "ubehag i ryggen".

Og onsdag vandt hun så 6-2, 6-4 over Victoria Jimenez Kasintseva i første runde af Andorra Open.

Tauson er nummer 85 på verdensranglisten.