Tauson uddeler æg på vej mod suveræn sejr over hollænder i Slovakiet

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Tauson uddeler æg på vej mod suveræn sejr over hollænder i Slovakiet

Clara Tauson var i storform i sejr over hollænder i Slovakiet
Clara Tauson var i storform i sejr over hollænder i SlovakietProfimedia
Den danske tennisspiller Clara Tauson er klar til anden runde i ITF-turneringen i slovakiske Trnava. Tirsdag gjorde hun kort proces, da hun slog hollænderen Lesley Pattinama Kerkhove, der ligger nummer 219 i verden, med cifrene 6-0, 6-2.

Tauson, der efter et år med mange skader ligger nede som nummer 126 på verdensranglisten, vandt kampen på 70 minutter.

Tauson var yderst overbevisende i første sæt, hvor hun vandt 6-0 og altså uddelte et såkaldt æg.

I et maratonparti udnyttede Tauson sin fjerde breakbold til at bryde til 2-0, og siden var der kun en vej i sættet. Danskeren tabte blot seks bolde i de næste fire partier, før hun udnyttede sin første sætbold.

Tauson fik en skidt start på andet sæt, da hun blev brudt til stillingen 0-1, men hun fik hurtigt styr på kampen igen.

Den 20-årige dansker vandt de fire næste partier, og så var der ikke så meget mere at rafle om.

Tauson udnyttede sin først matchbold og brød for sjette gang i kampen til sætsejr på 6-2.

For ni dage siden vandt Tauson en ITF-turnering i tyske Altenkirchen, hvorefter hun valgte at melde afbud til en ITF-turnering i franske Macon.

Hun har nu vundet sine seneste seks kampe, og da hun er fjerdeseedet i Trnava er der gode muligheder for at udbygge den gode stime.

Turneringen har en samlet præmiesum på 60.000 dollar - 421.000 kroner.