Tauson knuser schweizer på mindre end en time: Klar til semifinale i Tyskland

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Tauson knuser schweizer på mindre end en time: Klar til semifinale i Tyskland

Tauson knuser schweizer på mindre end en time i tysk turnering
Tauson knuser schweizer på mindre end en time i tysk turneringProfimedia
Clara Tauson er klar til næste runde i ITF-turneringen i tyske Altenkirchen efter hun på mindre end en time på det nærmeste ydmygede verdensranglistens nr. 133, schweizeren Ylena In-Albon.

Den 20-årige dansker blev aldrig udfordret, da hun slog den tre år ældre schweizer Ylena In-Albon med 6-1, 6-0.

Lørdag skal Tauson op imod belgieren Jaqueline Cristian om en plads i finalen.

I fredagens kvartfinale mod verdensranglistens nummer 133 var danskeren sikker i egen serv.

Ylena In-Albon havde derimod problemer, når schweizeren havde serveretten, og i samtlige af In-Albons servepartier lykkedes det Tauson at fremtvinge breakbolde. Og de fleste blev udnyttet.

Tauson bragte sig foran 5-0, inden schweizeren omsider formåede at holde sin serv og fik reduceret til 1-5. Kort efter var første sæt dog afgjort af Clara Tauson.

Anden sæt blev om muligt vundet endnu mere overlegent af danskeren, der efter blot 50 minutter var videre til næste opgave.

Tauson, der rangerer som nummer 128 i verden, møder lørdag belgiske Jaqueline Cristian. Belgieren er nummer 232 på ranglisten. De to semifinalister mødtes for to år siden, hvor Christian vandt i tre sæt.