Svingende Antonsen slår Watanabe i tre sæt

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Svingende Antonsen slår Watanabe i tre sæt

Svingende Antonsen slår Watanabe i tre sæt
Svingende Antonsen slår Watanabe i tre sætVerdensforbundet for badminton
Det var som nat og dag for badmintonspilleren Anders Antonsen, der fredag vandt kvartfinalen ved Arctic Open i Finland over japanske Koki Watanabe i tre sæt 21-9, 22-24, 21-14.

Dermed bookede Antonsen plads i semifinalen lørdag, hvor malaysiske Lee Zii Jia venter.

Også herredoublen med Rasmus Kjær og Frederik Søgaard spillede sig fredag videre fra kvartfinalen.

Turneringen i Finland er en Super 500-turnering.

Det var en knivskarp Anders Antonsen, der kom ud til kvartfinalen fredag. Allerede fra første fjerbold var det tydeligt, at danskeren var et niveau over sin japanske modstander.

Watanabe fandt aldrig fodfæste i løbet af første sæt, som Antonsen vandt i suveræn stil 21-9.

I andet sæt gik luften en smule af ballonen og intensiteten i kampen faldt drastisk.

Antonsen fik en god start på sættet, men undervejs faldt danskerens koncentration.

Det betød, at Watanabe kunne være bedre med, og japaneren arbejdede sig langsomt ind i kampen, og halvvejs i andet sæt var stillingen 11-11.

De to spillere fulgtes ad resten af andet sæt, og efter en tæt afslutning, hvor Antonsen missede to matchbolde, tog Watanabe sættet med 24-22.

Japaneren kom også bedst ud til tredje sæt, og det første sæt, hvor Antonsen var suveræn, virkede efterhånden langt væk.

Danskeren viste dog høj moral og med stærk fight, tog han overhånden i kampen igen, da han gik fra 10-10 til en føring på 14-10.

Derfra kørte Antonsen sejren hjem i sikker stil med 21-14 i det tredje og afgørende sæt.

Tidligere fredag leverede herredoublen med Rasmus Kjær og Frederik Søgaard en overraskelse, da parret slog malaysierne Yew Sin Ong og Yi Teo Ee i tre sæt med cifrene 16-21, 21-19, 21-14.